Hej.
Jeg er en folkeskole elev, der er i gang med en projektopgave. Jeg vil gerne vide noget om, hvordan musik påvirker os. Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg undrede over om i/du kunne svare for mig. De lyder følgende:
- Hvordan påvirker musik os, styrker det vores følelser? – Hvorfor påvirker musik os? – Hvorfor høre vi musik, sker der noget inde i os, der gør os glad eler andet? – Hvorfor høre vi (mennesker) specifikt musik til specielle lejligheder?
Det ville glæde mig meget, hvis i ville kunne svare på spørgsmålene indenfor en ugestid.
Hilsen …..


Kære Spørger.
Først og fremmest vil jeg henvise dig til artikkelen ‘Oplevelser med musik’ på Psykologpostkassens forside. (Nederst i højre hjørne på forsiden). Den kunne give dig nogen indfaldsvinkler til det du spørger om.
Musik er et kunstnerisk medium som billedkunst og andre æstetiske udtryksformer.
“I am simply calling attention to the fact that fine art is the only teacher except torture.” Bernard Shaw.
Dette citat findes på forsiden af Herbert Reads bog “Education through Art”, og refererer til kunstens store betydning for os som mennesker. Mødet med kunsten som f.eks. musiker eller lytter forbereder os og uddanner os til at lære os selv at kende som de unikke personer vi er i fællesskab med andre.
Men musikken behøver ikke at optræde i en traditionel kunstnerisk sammenhæng, som i koncertsal i klub eller som CD på anlægget derhjemme i stuen. Et dramatisk eksempel på dette, og for at sætte sagen på spidsen, er musikkens rolle i tidligere tider til at indgyde soldaterne mod. Sækkepibernes musik skulle både give soldaterne følelsen af at være en del af en større enhed, og tjene som en måde at fortrænge frygten på, medens
styrkerne rykkede frem mod fjenden.
Omsat til vore dages virkelighed kan man tænke på den rolle slagsange har for fodboldfans når de bakker deres hold op. Blot tænk på den følelse man oplever når Brøndby fans eller FCK fans, mange tusind sammen og på en gang synger deres slagsange, både før og under kampen. Et frygtindgydende udtryk for kamp og ekstase, men heldigvis uden den reelle krigs omkostninger.
Men musikken bruges til hvad som helst i supermarkeder i reklamer på tv osv. Vi drukner i musik. Det vi måske savner allermest er stilhedens musik., eller pauser væk fra musik.
Hvorfor musik påvirker os er et rigtig godt spørgsmål. Svaret er at det gør den, det kan vi konstatere og måle. Både medicinsk med forøget puls, motorisk uro(vi slår f.eks. takten med fødderne) eller forøget hjerneaktivitet (i en anden hemisfære end sproget). Og hvis du spørger til menneskers, især unge menneskers oplevelser af deres musikoplevelser, vil du opdage, at de i endnu højere grad end senere i livet identificere deres følelser gennem musikken. Når unge mennesker taler om deres favoritmusik taler de sådan set om deres egne følelser som de ikke rigtig har lært at kende endnu, men som de først opdager i musikken. Musikken giver også de unge et socialt tilhørsforhold til en gruppe. Enten man er til den ene eller den anden musik.
Det musikalske udtryk, æstetiske udtryk, i dag er ikke det samme for unge mennesker som for f.eks. 40-50. år siden. Der er andre udtrykformer som dans, bevægelse, computerspil, altså multimedieoplevelser som spiller sammen med musikken og musikken er en del af denne totaloplevelse. Men jeg tror stadigvæk musikken har samme funktion for de unge i dag som tidligere. Jvn. citatet på engelsk af Bernhard Shaw.
Jeg kan anbefale dig tre mindre bøger, en slags oversigtsbøger: “Musikkens psykologi og sociologi” af Jørgen Pauli Jensen 1977, Munksgaard, “Fra Platon til Stockhausen” af Bent Olsen 1972, Munksgaard og endelig “Musikkopplevelsens psykologi” en bog på norsk af Harald Jørgensen, Norsk Musikforlag 1988.
Men så er der også to mindre artikler af Peter Bastian. I ‘Samvirke’ 1990, nr. 9, “Mellem vore ører”. I’ MM’ nr. 4 april 1986, “Musik er sammenhæng”. Han du mon læst bogen ‘Ind i musikken’. Den er fremragende. Men de to artikler kunne give dig smag for at læse bogen.
Jeg skynder mig at sende dig dette, og vil ønske dig god arbejdslyst. Meget interessant emne.
Vh. Torben