Lyt til patienten

Spørgsmål.

Hej Jeg skriver fordi jeg er gået ned med stress /mild depression. Årsagen er økonomi og arbejds relateret. efter en endt uddannelse juli sidste år er det ikke lykkes mig at finde et job indenfor området. Derfor gik jeg på kompromis og startede med et vikariat indenfor tidligere uddannelse med mennesker. Det har jeg så snart været i et år. Et job som jeg har arbejdet indenfor i 15 år. og som jeg søgte væk fra ved at tage en bacheloruddannelse. Siden har det gået ned af bakke med 1 mdr. sygdom samt flere luftvejs infektioner. jeg har døjet med svimmelhed, hjertebanken. Manglende glæde, energi,lyst og livsmod. samt en følelse at ikke at slå til. Og en bekymring og angst for min fremtid.Min handlekraft er sat ud af spil. Pointen er at min læge vil ikke henvise mig til en psykolog Og syntes jeg skal overveje medicinsk behandling. som jeg er ambivalent overfor.

Svar.

Kære Laila.

Som vi læser din henvendelse er det en psykologisk behandling af dig og dine symptomer du primært ønsker og har vi ret, vil en sådan behandling foretaget af en kompetent psykolog have gode chancer for, at kunne hjælpe dig. Har vi altså ret i vores formodning bør du stå fast i dit ønske om at din – eller en anden – læge henviser dig til en psykolog. Vi hjælper gerne med at finde en psykolog.

Tal med din læge igen og vis ham både din mail til os og vores svar.

Du er velkommen til at kontakte os igen.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

Er mine problemer egnet til psykologhjælp?

Spørgsmål:

Hej.
Jeg er 23 år gammel, læser til engelsk lærer og har to fritidsjob samt en stor interesse for fitness/træning.
Jeg oplever op og nedture og ting i mit liv jeg ikke kan kontrollere, dage hvor jeg bare er så træt jeg ikke kan stå op, overskue noget og bare har lyst til at græde. Har ofte overvejet at søge psykologhjælp, men da jeg ikke har nogen diagnoser eller direkte depression ved jeg ikke om det er muligt? Eller overhoved hvad jeg vil snakke med en psykolog om.
Jeg har det med at planlægge min dag til punkt og prikke, og når jeg ikke alle punkter (specielt hvis jeg ikke når/kan overskue træning) så er min dag nærmest ødelagt. Ofte kommer træningen også før lektier og skole.
Jeg har problemer med at spise ordentligt, og falder ofte i fælden med alt det usunde, og så snart jeg har spist slik/sukker og andet usundt, ja så bliver jeg simpelthen så ked af det og fortryder.
Jeg har en kæreste gennem snart to år (vi har dog kendt hinanden i snart 10) og elsker ham utroligt højt, men i forhold til vores sexliv er det bare gået ned ad bakke det sidste år.. Vi har sex og jeg har lyst til ham, men generelt er sex nok det sidste jeg kan tænke på, samt overskue. Jeg ligger aldrig selv op til sex, da jeg egentlig bare ikke har lyst, og når han prøver på ligge op til det så kan jeg aldrig overskue det og bliver nærmest sur indeni… Sådan var det ikke førhen..
Jeg tænker at det bare vil være rart at snakke ud om alle mine tanker, for tænker virkeligt alt for meget og føler mit liv glider fra mig og at jeg ikke kan følge med.. Jeg ved bare ikke om mine “problemer” er noget en psykolog ville kunne tage alvorlig.
Jeg har læst at fx den manglende sexlyst kunne ligge i tankerne og at arbejde med dem ville få lysten tilbage?
Jeg ved bare ikke om jeg og mine “problemer” er egnet til psykologhjælp eller om det bare er mig der skal tage mig sammen.
Derfor skriver jeg til jer, for at høre om det vil være en god ide for mig at snakke med en eller om det er total hen i vejret.
Mange tak for jeres tid.

Svar:

Hej,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen. For det første – dine problemer er bestemt noget som for mig at se er relevant at tale med en psykolog eller terapeut om, så har du mod på og lyst til det (samt ikke mindst økonomi), så syntes jeg bestemt du skal gøre det. Min fornemmelse er, at dine udfordringer stikker dybere end ”bare at tage sig sammen”, hvorfor der kunne være god grund til over for en anden og udenforstående at få sat flere ord på hvordan du har det.

Men lad mig også komme med mine tanker. Det bliver i din beskrivelse for mig meget tydeligt, at meget af din opfattelse omkring dig selv (og måske hvorvidt du er god nok) er betinget af, om du også syntes du nu har fået trænet nok. Med andre ord får din følelse omkring din egen krop lov til at afgøre, om du som menneske egentlig er god nok. Måske det er at strække den for meget, men det er sådan det lyder for mig. Jeg syntes det kunne være relevant for dig at undersøge dit træningsbehov nærmere – hvor kommer det fra, og hvorfor er det så vigtigt for dig at træne? Jeg siger på ingen måde, at du skal stoppe med at træne, men måske skal du arbejde på at finde et mere afbalanceret forhold til det at træne, men mest af alt lyder det for mig som om, at du skal arbejde på at finde andre områder hvor du også kan finde glæder og selvværd. Er der andre ting du godt kan lide at lave, og som giver dig glæde og energi? Måske det skal fylde mere i dit liv end det gør lige nu. Og syntes du at du har brug for at tale med nogen om dine problemer, så tøv ikke med at henvende dig til en terapeut eller psykolog – jeg kan garantere dig for, at de vil lytte.

Med venlig hilsen

Michael

 

 

Meget angst!

Spørgsmål:

Hej

Jeg lider af noget angst og jeg kan næsten ikke se en skygge uden at blive bange og begynde at tænke på scener hvor at der et spøgelse der rejser sig op og det driver mig til vanvid. Så jeg håber i kan hjælpe.

Mathias

Svar:

Hej Mathias,

Tak for din henvendelse til psykologpostkassen.

Ja nu har jeg jo ikke meget at arbejde med ud fra det du skriver – men oftest når der er angst tilstede sådan som du oplever det, ja så handler det om, at der er nogle ting i dig, der ”spøger” – og som du ikke får bearbejdet. Kan du tænke på noget som du har oplevet /som du går rundt med, og ikke har fået bearbejdet ordentligt? Du er velkommen til at skrive igen med yderligere informationer. Sådan som angst typisk behandles i dag – ja så er det noget med løbende at udsætte sig selv for mere og mere af det angstfremkaldende således at man vænner sig til det. Dog tænker jeg i dit tilfælde, at der er nogle ting du trænger til at få bearbejdet – har du nogensinde tænkt over hvad du drømmer om om natten? I dine drømme kan du også finde svar på hvad der rumsterer i dig.

Håber du får en nogenlunde jul.

Bedste hilsner

Michael

Min mor stresser mig!

Spørgsmål:

Hej postkasse
Grunden til jeg skriver er at jeg tit skændes med min mor. Jeg går nu i 3.g og har rigtig meget at se til skolemæssigt. Har måtte droppe nogle sportsinteresser og har nu kun min hest. Føler dog stadig at jeg både mangler tid, penge og overskud! Hun har før skældt mig ud og sagt at hvis ikke jeg får gode karakterer til eksamen får jeg røvfuld. Jeg skal hjælpe mere til der hjemme, vaske biler fordi hun siger jeg bruger dem meget (kun max en gang på en uge ud over hvis jeg skal over til hesten, som efterhånden heller ikke sker så tit da jeg prioriterer lektier først og fremmest.) jeg skal fx lige have overskud til at bage en kage en gang i mellem, have en maddag og selv købe ind til den. Der er hele tiden en negativ tone her hjemme. Hun er skolelærer. Jeg er efterhånden viiiiiiirkelig skoletræt. Så det at komme hjem kl. 3 eller 4 og bare starte på rapporter (og vide man hverken har tid eller overskud til lektierne) det er virkelig hårdt når hun siger at man bare sidder på sin flade røv.
Hun vil jo samtidig have at jeg skal få gode karakterer (hvilket er svært for mig da jeg jo ikke har ordentlig tid til at fordybe mig i dem da hun hele tiden er sur og stresser mig med alt det ovenstående).
Jeg bliver så hurtigt ked af det. Bare af at sidde her og skrive alt dette. Jeg er tit sulten og bare det at smøre madpakke til skolen om morgen orker jeg virkelig ikke.. Har bare intet overskud når hun er sådan der hele tiden! Jeg har hele tiden sådan en “iihh/øv!”-tilgang til det hele synes jeg… Jeg glemmer også nogle gange og det irriterer mig grusomt! Bare det i skolen også.. det sætter sig ikke fast og det stresser mig endnu mere! Desuden har jeg 5 A-fag: Bioteknologi, matematik, dansk, historie og engelsk – så det er en af de hårde linjer…
Men som du/I kan høre kan jeg virkelig ikke klare det.. Jeg bryder helt sammen når hun begynder at skælde mig ud… Så hvad skal jeg gøre?? Jeg har sagt til hende at jeg prioriterer mine lektier først og fremmest men har virkelig intet overskud tilbage når jeg er færdig…
Please hjælp mig! Er virkelig grædefærdig!!

De kærligste hilsener

Marie

Svar:

Hej Marie,

Mange tak for din henvendelse til Psykologpostkassen. Vi får mange henvendelser for tiden, derfor den lange svartid!

Der er ingen tvivl om, at du har meget at se til med de 5 A-fag, og det kræver tid og fokus at komme igennem dem. Noget af det vigtigste at holde fast i for dig er, at din mor gerne vil hjælpe dig til at komme igennem gymnasiet, og det er ud fra dette ønske, at hun presser dig så meget som du oplever det – det er jeg sikker på. Du må også acceptere, at du på nuværende tidspunkt er et sted i dit liv, hvor omverdenen kræver meget af dig. I alt dette er du godt i gang med at forberede dig på hvordan resten af dit liv bliver, fordi kravene forsvinder ikke, tværtimod. Og derfor tror jeg godt du kan regne med at det kommende halvår frem til sommer næste år bliver et at af de hårdere i dit liv til nu.

Det som til gengæld måske kan være anderledes er måden I kommunikerer på dig og din mor. Du skal fortælle hende hvad det gør ved dig når hun på den måde er efter dig – at det faktisk får lidt den modsatte effekt, og du mister lysten til at få lavet dine rapporter. Det ville jo være bedre om du havde en indefrakommende egen lyst til at få løst opgaverne, og det hjælper ikke at hun på den måde stresser dig. Prøv også at sige til hende at du godt forstår at hun bekymrer sig om dig, men fortæl hende også med fast stemme (uden at bryde sammen og græde), at det ikke er særlig konstruktivt for din egen lyst når hun taler til dig som hun gør. Der er også den lille mulighed, at din mor måske kan genkende sig selv i dig (da hun var på din alder), og hun er bange for at du ikke får præsteret som hun gerne ville have gjort dengang. Det er meget vigtigt at I får talt om dette på en ordentlig voksen måde, så prøv hårdt at lade være at hidse dig op eller begynde at græde når I taler om det.

Bedste hilsner

Michael