Tango eller Disco.

Spørgsmål.

Hej

Jeg er en pige på 21 år. For omkring 14 dage siden gik min kæreste fra mig. Han sagde han ikke havde flere følelser for mig, og han synes vores forhold havde ændret sig efter han havde været i en bilulykke for omkring 4 måneder siden. Dengang var han indlagt i 3 uger ca. hvor jeg var oppe hos ham så meget jeg kunne og var der når vågnede de få gange i løbet af en dag. Jeg har den største kærlighed til den dreng, så det meget hårdt for mig.
Han sagde han ikke havde overskud til at have en kæreste da han dengang slog hovedet så der skal ikke så meget til for han bliver forvirret. Så her for en uges tid siden ca. finder jeg ud af at han har noget med en anden, og allerede nu er de kærester. Jeg ved ikke om de har kendt hinanden i lang tid, men han sagde til mig han ikke havde noget med hende pigen før han slog op med mig. Jeg vidste ingenting omkring hende pigen, selvom jeg spurgte ham da vi slog op om han havde noget med en, men han sagde nej. Jeg kender ham ret godt og vi har kendt hinanden i 5 år, så troede ikke på ham. Jeg begyndte og kigge rundt omkring på de piger som skrev på hans væg, og det viste sig at han havde noget med en. Nu er de så kærester, 14 dage efter han har slået op med mig, og jeg får en kæmpe klump i halsen hver gang jeg ser de skriver noget til hinanden, jeg elsker ham stadig usindig meget, og bliver så ked af det når jeg ved han skriver med en anden. Vi lærte hinanden og kende på efterskole, hvor vi blev kærester første gang. Han har været mig utro 5 gange nu, hvor han altid har slået op, hvor han så har haft noget med en ny pige. Det der er ved det er at han altid begynder og skrive til mig når han ikke har noget med nogen pige mere, og så er jeg så dum og tage ham tilbage altid, selvom jeg godt ved at han højest sandsynligt gør det igen, 5 gange det er ikke et tilfælde mere så. Hver gang siger han kun elsker mig, og undskylder så meget at han har været så dum, og så kan jeg ikke lade være med at sige nej. Mine venner og familie siger at jeg er dum jeg ikke kan se det og vil såres hver gang. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke lytter til dem, for de har jo ret hver gang. Jeg har et rigtig godt forhold til hans forældre og venner, og de forstår heller ikke hans tankegang, jeg har altid givet ham alt han vil have, og han har fået tid til hans venner og jeg har altid tænkt på hvad han ville, og det var mig som tog op til ham og var sammen med ham. Lige nu skriver vi ikke sammen, han blev sur over jeg havde spurgt hans venner omkring hende pigen, så han har slettet mig på Facebook, og skrevet meget grimt til mig som om jeg bare er luft for ham, nu er mit spørgsmål hvad jeg skal gøre? jeg elsker ham så sindssygt meget, og hvis han skriver til mig igen en dag, hvad jeg så skal gøre, og hvad skal jeg gøre for at glemme ham og hendes forhold, håber virkelig du vil hjælpe:(

Svar.

Kære ….

Der skal to til at danse tango, en til at føre og en til at lade sig føre, han har hidtil ført nu er det dig der skal. Kontakt ham og sig at du venter på det og det værtshus på den og den dag på det og det klokkeslæt om et halvt år hvis han vil dig noget, og tilføj herefter, at datoen kan han altid få. Og hold dig indtil da fra enhver kontakt til ham eller omtale af ham. Ja hvis man vil danse tango, ordentlig tango, går det ikke uden disciplin og udholdenhed, ellers må man nøjes med disco dans.

Vh. Ulla og Ole

ps. Undskyld ventetiden.

Godt samliv

 Spørgsmål.

Hej
Jeg skriver da jeg for nylig fandt ud af, at min mand gennem 11 år har været mig utro hele 3 gange (med 3 forskellige kvinder og den seneste gang for ca. ½ år siden) alt dette indenfor de sidste 5 år (efter vi fik 3 børn) Seneste var med en kollega som han havde en affære med som, da jeg gik ham på klingen, ifølge ham varede 5 mdr. og det skulle altså være sluttet i april, men, han skrev dog så sent som i aug. til en neutral person, at “det var noget skidt, men han var mere mentalt hos hende end hos mig”. Nu siger han imidlertid, at han vil mig/familien, men jeg er stadig i tvivl om, om det er det han vil eftersom han ikke går til psykolog som aftalt og egentlig sagde han oprindeligt, da jeg fandt ud af alt dette, at vi skulle i parterapi etc. Jeg er dog mere i tvivl om, om han er her stadig pga. børnene og ikke pga. mig, men han siger selv, at det er mig han vil, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan stole på ham igen og synes det hele virker en smule underligt, selv efter jeg lidt indirekte har sagt til ham, at han får en sidste chance, virker han ikke specielt glad eller lettet.
Jeg er nået derud, hvor jeg tænker, at man ikke kan elske en person man har behandlet på den måde (løget/bedraget) så mange gange og på trods af de ting han siger, så er hans ord jo intet værd i min verden mere, selvom han siger han er ked af det og at det er mig han elsker… Kan man virkelig behandle nogen man elsker på den måde?

Svar.

Kære Line.

Så vidt vi kan se er den eneste mulighed for at din mand og dig kan fortsætte med et godt samliv (hvorved vi forstår et samliv der stadig bliver bedre) at han holder sit løfte til dig om at gå i parterapi eller at der sker et mirakel – vi har det sådan med mirakler at vi ikke tror på dem, men er åbne overfor dem hvis de alligevel skulle indtræffe.

Vh. Ulla og Ole

Kærlighed og had.

Spørgsmål.

Hej.
Sagen er sådan at jeg for et par år siden var sammen med en pige, og vi var sammen i ca. to år. vi havde det godt så længe det varede og så sluttede det på et tidspunkt, hvor vi begge var meget ked af det, og jeg valgte at skrive til hende efterfølgende men hun valgte at ignorer mig, og bare gøre en masse ting for at gøre mig ked af det og for at “komme over mig”. Den dag i dag ses vi ca. 3-4 gange pga. noget arbejde og vi er tvunget til at snakke sammen.
Jeg er ikke rigtig sur på hende eller noget, men stadig ked af at det skete, for et par år siden. I dag er jeg næsten kommet over hende men det er sværere når man ses så ofte og bliver nødt til at snakke sammen. Jeg holder stadig af hende som en person man har haft i sit liv og ikke andet.

Jeg har bemærket at hun hele tiden er sur på mig. råber mig i hovedet og brokker sig og er hele tiden “irriteret” på mig. Og det kan jeg ikke forstå for det var hende slog op?
Det skal lige slås fast på at jeg aldrig har gjort hende fortræd på nogen måder, vi har skændtes og været uvenner, men så er vi blevet venner igen og snakket sammen. Jeg har altid været sød overfor hende og gjort alt for at sørg for at hun var glad og havde det godt.

Hun har åbenbart fortalt en af vores fælles venner, at hun hader mig. Hun bliver simpelthen sur hver gang hun ser på mig og bliver vred. Hun kan åbenbart ikke gøre for det. Men sådan er det, og hun synes jeg er en idiot osv.

For mig lyder det rigtig mærkeligt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg har tænkt på at hun ikke er kommet over mig eller måske sur over det der er sket, men hun skal indse at det var hendes valg?

For nogle dage siden konfronterede jeg hende med det, og hun flippede fuldstændig ud og efterfølgende faldt hun til ro, og vi snakkede vi sammen, hvor jeg spurgte om hun var kommet over mig, og hun sagde “Ja så længe jeg ikke har mareridt om dig.” efterfølgende uddybede hun at hun drømmer om mig, hvor jeg følger efter hende og hun prøver at løbe fra mig osv.
Det er selvfølgelig ikke hvad der sker i vores liv, altså jeg har ikke noget med hende at gøre og hun har ikke noget med mig at gøre udover fælles arbejde, hvor vi kun snakker arbejdsmæssigt.

Det er måske godt at fortælle at den gang vi gik fra hinanden, snakkede vi ikke om følelser eller så hinanden privat. Ligeså snart vi slog op, var alt kontakt stoppet og vi snakkede aldrig om vores breakup og det har vi stadig ikke gjort.

Jeg håber du har haft lyst til at læse alt det her og evt. komme med en forklaring på hvorfor en person kan have sådanne følelser overfor en anden person uden særlig grund andet end at vi har været i forhold.

Svar.

Kære Peter.

Psykologien har ikke mange grundlove, men to af dem er at had binder lige så meget som kærlighed og at uafsluttede følelsesmæssige forhold mellem to mennesker skaber en stadig vedvarende forbindelse i mellem dem uagtet om de vil det eller ej.

Ud fra disse to forhold og dit brev i øvrigt vil vi råde dig til at du og din ekskæreste, en eller to gange om måneden mødes over en kop kaffe eller lignende og får talt tingene igennem med det formål at kunne fortsætte jeres bekendtskab på en værdig og respektfuld måde.

Vh. Ole og Ulla

Når selvmordet er alternativet.

Spørgsmål.

Jeg er i langdistance forhold har kendt vedkommende i 11 år og lige blevet gift med ham da han var her. Vi har haft vores problemer op og ned ture.jeg har spurgt om vi ikke kunne bo sammen købe lejlighed et sted og skabe en familie det har jeg gjort i alle disse år. Vi har begge været i andre forhold men kommet tilbage til hinanden hans familie hader mig. Han hader min mor. Jeg har altid givet mig jeg magter det ikke mere jeg VIL have at vores forhold skal blive normal. Men igår nat så han mig på skype jeg græd og han skrev til mig at han er træt af mit drama og han vil skilles at han er træt jeg er ikke den person han elskede. Vi smsèt frem og tilbage jeg skrev positive ting han blev ved med negative ting. Så skrev jeg jamen ok skriv når du føler du ikke er træt af mig det svarer han med nej du skriver når du har fået hjælp du er en psykopat..grunden til jeg græd, var han havde ikke kontaktet mig i flere dage og jeg blev bange og jeg var glad da han endelig fik kontakt til mig. Han skrev jeg er dum at jeg ikke fatter han er træt af mig. Hvorfor kontakter han så mig? jeg føler han gør det fordi han keder sig eller vil se om jeg stadig lever uden at have kontakt til ham.han sagde det var faktisk han gerne vil have talt om kærlighed men det virket bar som om ejg igen skulle sende billeder til ham intet om fremtiden el. noget i retning af jeg elsker dig jeg forstår dig eller noget er jeg gal på den? jeg elsker ham overalt på jorden og vil gør en ende på mit liv uden ham.

Svar.

Kære muslimsk pige 30 år.

Du må en gang for alle opgive at få ” et normalt” familieliv med din mand. Se i øjnene at den måde jeres forhold har fungeret på i elleve år kun kan udvikle sig til det bedre og hvis det ikke gør det så forsæt og gør dig klart at dette så vil være dit eget valg og ansvar. Når vi råder dig til at fortsætte er det fordi dit alternativ er selvmord og fordi vi mener at ingen kan vide hvad fremtiden byder på af muligheder.

Vh. Ulla og Ole

Utro.

Spørgsmål.

Hej.

Jeg er en 24 mand, som har nogle udfordringer, som har plaget mig meget.

Jeg står i den situation, at jeg er i et godt parforhold, hvor vi begge elsker hinanden, hvilket jeg har været i 3 1/2 år. For 3 år siden ca var jeg dog på en længere “back-pack” rejse igennem flere asiatiske lande med 3 kammerater, hvor jeg var så dum at være min kæreste utro (med en europæer, ikke asiat). Jeg var plørefuld, og det var bare meningsløs sex i en brandert.
Da jeg kom hjem fra rejsen valgte jeg midlertidig ikke at fortælle min kæreste noget, da jeg tænkte, “at det kunne ville skade, mere end det gavnede” og at jeg bare måtte leve med dårlig samvittighed. Utroskabet betød ikke noget på det følelsesmæssige plan, da det kun var sex, så jeg besluttede, at hun intet godt ville få ud af at vide det. Jeg havde jo svigtet hende på det groveste, og ville hverken knuse hende eller risikere, at hun ville forlade mig.
Nu hvor jeg dog er blevet lidt ældre, har jeg indset, at det var en forkert måde at håndtere situationen på. Jeg fik i mit hoved bildt mig selv ind, at det var for det bedste, men jo mere jeg tænker over det, jo mere ser jeg hvor egoistisk og dum jeg egentlig var.
Vi er begge studerende, men er kommet så langt i vores forhold/liv, at spørgsmål omkring børn/ giftermål o. lign. ’store’ beslutninger bliver overvejet. Jeg frygter, at hvis vi en dag skulle komme så langt som at blive gift/få børn, at min hemmelighed vil kunne ødelægge et evt. ægteskab.
Mine forældre blev desuden skilt, da jeg var omkring de 11 år, og jeg har altid lovet mig selv, at det ALDRIG måtte ske for mig.
Jeg fortryder det! – det er jeg ikke i tvivl om, og hvis jeg kunne lave det om, så ville jeg.

Jeg får overbevist mig selv mere og mere om, at jeg på en eller anden måde må/skal fortælle hende det, men jeg er bange for at det vil ødelægge hele forholdet. Vi har generelt et dejligt liv sammen, og jeg elsker hende virkelig. Jeg frygter bare, at det fra min side altid kommer til at lægge som en ”klods” imellem os.

Jeg er i virkelig usikker på, hvorvidt jeg skal sige det til hende. Og ikke mindst hvordan. Jeg søger ikke medlidenhed med dette brev; jeg ved godt jeg har lavet en af de grundlæggende fejl i livet, jeg som barn under skilsmissen lovet mig selv aldrig at lave. Men jeg kan (desværre) ikke lave om på det, og har på en eller anden måde brug for et råd til at håndtere situationen.

Mvh. Kujonen.

Svar.

Kære….

Så vidt vi kan se har du først og fremmest været utro mod dine dybeste ønsker og mål med dit liv, og tilgivelse for det kan du kun få af dig selv. Desuden har du såfremt du og din kæreste fra begyndelsen har lovet hinanden troskab også brudt et løfte til hende. Hvis du vil fortælle hende om det er vores råd til dig at du samtidig lover hende at det aldrig vil gentage sig i jeres fremtidige forhold.

Vh. Ulla og Ole

Der må være en kant.

Spørgsmål.

Hej,
Jeg, min mand og hans to børn, på 10 og 13 er lige flyttet il Norge og skal bo her i et år. Pigen på 13 år har altid været usikker og trodser meget overfor sin far. Vi har været her i en måned nu. Pigen savner selvfølgelig sine venner. Hun laver ikke andet end, at se film på sit værelse, fra morgen til aften(selvfølgelig når vi ikke skal noget sammen). Hun nægter at lave pligter hjemme. Når man bér hende om noget siger hun, at hun er træt. Når vi er ude, eks.på stranden eller andre steder får hun ondt i knæet og vil hjem, og det skal helst være med det samme. Min mand gír hende mange informationer/oplysninger om det ene og det andet. Når han prøver, eller når de snakker sammen ender det med, at hun skriger og råber af ham. Hun er begyndt t snakke om, at hun var blevet slået af sin mor da hun var lille. Det skal siges at hun før, vi flyttede hertil Norge, har fortalt mig at hun ikke vil være hjemme hos sin mor fordi hun er bange for sin mor. Der har aldrig været rigtig samarbejde med Deres mor, og os om børnene. I går sagde hun lige, at hun opfører sådan fordi hendes far har sagt t il hende, at hun er blevet forkælet af ham da hun var lille.(mig og min mand har været sammen i 7 år). Når man fortæller hende noget, begynder bruger hun som undskyldning eller hvad man skal kalde det.

Jeg har haft depression og sluttede med mine piller i januar måned. Jeg har det rigtig skidt nu. Pigen, behandler mig rigtig dårligt, hvor hun råber af mig, når jeg prøver at give hende opgaver/pligter. Hun siger, at jeg ikke skal blande mig, fordi jeg ikke er hendes mor.
Mig og min skændes meget nu om opdragelsen af børnene. Mig og min mand er meget forskellige om hvordan vi ser på tingene. Han vil hellere gøre tingene for sine børn. Han forsøger, men “glemmer” det hurtigt igen. Jeg er mere bestemt, og ønsker at børnene skal blive mere selvstændige, da de ikke næsten ikke laver noget hjemme.

Jeg har det så skidt, at jeg hellere vil rejse hjem. Føler, at jeg slet ikke hører hjemme i den familie. Min mand er begynd at spille. Det kan jeg slet ikke acceptere, ved ikke hvorfor. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke er glad for det. Han siger, at han ikke kan se forskel på om ham ser fjernsyn eller spiller. Drengen sidder også og spiller hele dagen.

Når min og jeg prøver at snakke sammen, ender det næsten altid i skænderi. Jeg er begyndt, at lukke mig inde. Det hele er meget stressende for mig, især pigens opførsel.

Hvordan kommer jeg videre?
Hulse

 

Svar.

Kære Nuka.

Du må fremsætte nogle krav om pigens opførsel som du og din mand kan være enige om, og som medfører at du kan udholde at blive I familien.

Betragt opholdet i Norge som en prøvetid og gør din mand opmærksom på at hvis i ikke kan finde ud af dette samarbejde må enten du eller pigen forlade familien når i kommer til Danmark igen.

Vh. Ulla og Ole

Du er velkommen til at skrive igen.

Handlingslammet og hvad så?

Spørgsmål:

Jeg går rundt og har det rigtigt dårligt fordi at min kærestes gamle bedste ven formentlig har voldtaget hende for lang tid siden. Hun opsøger ham stadig, og jeg holder mig selv tilbage for ikke at gå over og tæske ham gul og blå. Hun kan ikke se at han udnytter hende og at han bare vil have sex fra hende. Han opfordrer hende også til at ryge hash. Hvad skal jeg gøre? Hun gider ikke forstå at han er et svin og jeg lader ham være fordi hun beder mig om det. Men jeg går rundt og er ked af det hele tiden og jeg kan mærke hvordan at min vrede bare bygger sig op og jeg har det forfærdeligt hele tiden. hjælp!

Svar:

Kære Mikkel.

Det ser ud for os som om at din kæreste lige meget hvad hun foretager sig ved at hun kan komme tilbage til dig og at du vil tage imod hende og beskytte hende. Også selv om hun ved at nogle af de ting hun gør og siger piner og handlingslammer dig.

Men nu ser det ud som om at du ikke mere er i stand til at være mand på den måde hvis din naturlige vrede ikke skal ødelægge det hele for dig. For voldshandlinger af den ene eller den anden art vil ikke være godt for nogen og slet ikke for dig. Men hva så? Ja før vi kan komme med konkrete råd må vi vide om du og din kæreste bor sammen, hvor gamle i er? Om jeres arbejdsmæssige situation? Om jeres økonomiske relation, og om fremtidsplaner? Ja det er ikke af nysgerrighed vi spørger, men for at vores svar kan bygge på et så realistisk grundlag som muligt.

Skriv snart.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

Fup eller Fakta.

Spørgsmål:

Hej

Jeg har et stort, vedvarende problem, der efterhånden har varet ved i 6år, on-off. Jeg er en ung kvinde, som stadig elsker sin ekskæreste. Lige siden vi brød op for 6år siden, har jeg haft meget stærke følelser for ham, og det er på trods af, at jeg har været i to andre forhold siden, og også i dag befinder mig i et godt og stabilt forhold.

Det påvirker mit liv meget negativt, da jeg ofte har skyldfølelse og føler et enormt savn, og nu da dette forhold har bevæget sig frem til et nyt stadie, hvor giftermål og familieforøgelse jævnligt kommer på tale, så føler jeg mig helt fortabt og usikker.

Jeg ser min ekskæreste engang imellem, da vi valgte at være venner efter bruddet, men lige meget hvad jeg gør eller har forsøgt mig med, så kan jeg ikke slippe af med mine følelser for ham.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre længere, for jeg havde regnet med, at tiden ville læge mine sår, men det er ikke sket endnu.

En nær ven har rådet mig til at droppe kontakten til ham for altid, men det er også svært at skulle fortælle en kammerat gennem 6år, at man nu pludselig ikke vil være venner med ham mere. Omvendt har min søster rådet mig til, at konfrontere ham, men det er jeg meget bange for, da jeg heller ikke har lyst til at tabe ansigt på grund af noget, som jeg burde være kommet over for længe siden og så stå der og føle mig helt til grin overfor ham.

Jeg er fuldstændigt fortabt, hvad det her angår, og jeg er så træt af, at alle de tanker jeg har og at alle de drømme jeg drømmer om natten, kredser omkring den her person, uden at jeg kan gøre noget ved det og samtidigt med, at jeg faktisk føler mig glad og lykkelig i det forhold jeg er i.

Jeg håber meget på, at i kan hjælpe mig, for jeg kan næsten ikke holde det ud længere. Jeg har brug for at få at vide, hvad jeg skal gøre for at slippe af med de her følelser én gang for alle, så jeg kan føle mig sikker nok til at springe ud i alle livets store oplevelser, uden den lille stemme, der fortæller mig, at jeg burde gøre det med ham i stedet.

Kærlig hilsen den triste valmue

Svar:

Kære Valmue.

Du bør under ingen omstændigheder gifte dig eller indgå et andet forpligtende forhold til en mand før du for dig selv har afklaret dit forhold til din ekskæreste. Hvis du indgår et sådant forhold uden en afklaring vil du ødelægge både dit eget og mandens liv. Du har modtaget forskellige råd desangående og hvis du ikke agter at følge nogen af dem har vi hermed et nyt råd til dig som vi synes at du skylder både dig selv og din mand at følge: Fortæl din mand om din følelsesmæssige situation og tal med ham om hvordan i skal planlægge jeres fremtid, sammen eller hver for sig.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

Meget ung og i forhold i 5 år.

Jeg er en kvinde på snart 21 år, jeg har været sammen med min kæreste i 5 år nu. Vi har et forhold som ingen må kende til, så vi lever med et ‘hemmeligt’ forhold. Min egen personlighed er rigtig svær, jeg er dårlig til at udtrykke mig og dårlig til at løse konflikter. Jeg bliver hurtig kold og tænker meget på hævn når han fx gør mig lidt ked af det. Når han har gjort mig lidt ked af det så føler jeg mig så påvirket og jeg vil skade mig selv og få smerten til at forsvinde. Han er blevet træt agtig af min opførsel og han siger bare okay gør hvad du vil. Det kan jeg slet ikke klare, at han er kold og ligeglad. Jeg kan ikke rigtig styre mig selv nogen gange, jeg flipper helt ud og gør ting som jeg fortryder når jeg ‘er mig selv’ igen efter flippet. Jeg føler han er træt af mig, jeg beder ham om at gå og være fri for mig, men han siger altid nej jeg elsker dig jeg vil leve med dig. Selvom fremtiden ser sort ud lige nu og vi ikke kan være sammen offentligt så holder han stadig fast og det gør jeg også for jeg elsker ham og jeg hader når jeg sårer ham. Men jeg kan ikke styre mig, bare han gør det allermindste så skal jeg ‘hævne’ mig og gøre noget der er værre mod ham. Han er blevet så træt af det. Og jeg er også blevet træt af alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler mig så drænet psykisk, og jeg føler han bliver koldere og koldere og ikke er den samme person jeg forelskede mig i nogen gange. Han siger altid at det er fordi mine handlinger mod ham reflekterer tilbage på mig gennem hans handlinger mod mig. Så det er også lidt som en ‘payback’ han vil sikkert vise mig at han også kan hævne sig. Jeg vil bare gerne have et sundt forhold til ham uden al den negativitet, hjælp

Kære unge kvinde.

Du var meget ung da du mødte den mand du er hemmeligt sammen med. Jeg forestiller mig han er noget ældre end dig og måske har været gift. Jeg ved ikke om dine problemer er så anderledes end andre piger på din alder, men jeg forestiller mig at din situation er meget anderledes og det er svært for dig at forholdet er hemmeligt. Har du nogen du kan tale med om det, jeg tror du har behov for at finde dig selv i forhold til ham, og det kan du nok ikke gøre alene. Du har naturligvis brug for nogen at støtte sig til. Har du ikke en veninde der kender dig rigtig godt. Du har brug for nogen at betro dig til, og bare fortælle om alle de følelser du går og slås med.

Måske ønsker du slet ikke at være i forholdet når det kommer til stykket. I holder bare hinanden fast i noget som var engang men hvor følelser ikke er der mere. Jeg tror også du har brug for hjælp til at sige fra overfor ham. Det kan være meget svært at stå alene, især når man har indgået i et forhold så tidligt som du har og det har varet så længe som 5 år. Det er længe i din alder. Og du er kun 21 år i dag.

Jeg vil ønske for dig at du kan finde mulighed til at finde dig selv. Det er svært, men nødvendigt, og som ung kvinde har du mange følelser du skal lære at kende. Du har hele livet foran dig.

 

 

Åbenhed og parforhold

Spørgsmål.

Kære Psykolog
Jeg står i mit livs værste krise.. Jeg har været sammen med den samme mand i 12½ år, og vi har været gift i 8 år, i dag er vi nu flyttet hver til sig og er blevet separeret.. vi har haft en del problemer i vores forhold, men der er i dag blevet arbejdet så meget med tingene at de problemer er løst.. der ligger nu kun enkelte spørgsmål tilbage for at vi føler vi vil give det en chance til, fordi vi elsker hinanden og vi har 2 børn sammen… vi mødte hinanden i 2001 og var lykkelige, flyttede sammen efter 13 dage, han havde et barn fra tidligere forhold, jeg var dengang 18 år. Så det blev hurtig som mor, far og barn.. som 21årig ( 2004 ) fik vi vores første barn sammen, her blev jeg ramt af en fødselsdepression, men fik ikke taget hånd om det … i 2007 juli ( er gravid igen omkring 6-8 uger ) tager jeg kontakt til min x kæreste som var mit livs kærlighed dengang, han var min første kæreste… jeg kontaktede ham og hørte hvordan hans liv var i dag, sendte ham et ganske normalt billede af mig selv og vi skrev lidt frem og tilbage om gamle dage.. dette fandt manden ud af, og flippede ud, det havde han svært ved og acceptere, fordi jeg vidste han var imod kontakt med x-kærester, han følte jeg misbrugte hans tillid.. vi valgte og blive sammen og finde ud af tingene.. min mor går bort sep. 2007 og jeg bliver knækket, jeg begynder til psykolog i 5 mdr. men følte bare hun snakkede mig efter munden, og fik kun meget lidt ud af det, desværre intet i henhold til vores forhold.
Marts 2008 kommer vores søn til verden og alt går godt en periode, vi begynder at date andre fra nettet, tager dem med ind i vores sex-lege, kun piger, da jeg ikke har lyst til andre mænd… en dag er der en mand som skriver at hvis man ønsker massage er man velkommen til og kontakte ham, jeg gemmer nummeret i min mobil, under Carsten AA( en arbejdskollega, gjorde det fordi manden ikke var tilstede, og vidste at hvis han så min mobil og der pludselig stod en fremmed mands nummer i den, ville han blive mistroisk med det samme) en dag hører jeg at min mand skulle have været sammen med en anden fra denne net side, jeg beskylder ham så for det, og han nægter for hun er slet ikke hans type, hvilket jeg også godt er klar over. ) den nat, tager manden min mobil, fordi han vil vide hvem der har påstået at han var utro, da jeg havde slettet alle sms, tog han alle mine numre og slog op på nettet, og fandt jo så frem til denne mand jeg havde gemt under en kollega.. han blev tosset, og ville have en forklaring, eneste forklaring var som sagt det med massagen, han ringede til manden og spurgte ham hvad vi havde haft af kontakt, manden sagde som jeg at vi aldrig havde snakket eller smsét sammen.. nu står vi så den dag i dag… hvorfor gemte jeg bevidst en fremmed mands nummer under en kollegas navn? hvorfor fortalte jeg ikke manden om denne mand?? jeg havde glemt alt om ham, og vidste ikke hvad jeg skulle svarer.. manden føler igen jeg har svigtet ham, og at han stadig mangler svar på, hvorfor jeg bevidst gjorde det, når jeg vidste han blev sur… Hvorfor… jeg kan simpelthen ikke komme med nogen forklaring kan i hjælpe mig?
Vi finder ud af det igen, og fortsætter vores hyggelig liv med andre fra nettet, en dag i 2011 er vi til en privat ansigts fest, her ender manden i seng med en pige som vi havde aftalt, og jeg var indforstået med det, jeg møder en fyr på gangen og stang stiv som jeg er, ender jeg med at kysse manden og give ham et blowjob.. der går 3 måneder, inden jeg indrømmer det over for manden at det skete… vi kommer også over dette, men vores kærlighed daler og sidste år flyttede vi hver til sit..
Jeg har så nu indset alle mine fejltagelser, og indset hvor dejlig og skøn mand jeg havde, jeg elsker ham over alt på jorden og vil gøre alt for at vinde hans hjerte igen, jeg vil på ingen måde tilbage i det gamle tumlerum, jeg vil have vi skal videre og have det godt sammen… eneste forhindring i dag er, at manden føler at han endnu ikke har fået svar på, hvorfor.. skete de ting? Dengang var jeg lukket og kunne ikke åbne mig, men i dag er jeg total åben, og ønsker at finde en forklaring på tingene, men er det muligt?
Jeg håber og beder til at i kan være mig behjælpelig, manden er klar til at tilgive tingene og lade mig bevise for ham at jeg virkelig elsker ham, og ALDRIG vil tilbage til de gamle ting, da jeg har indset jeg har fejlet, men søger svar hvorfor gør man nogle gange nogle ting, som man ikke kan forklarer bagefter??

HJÆLP HJÆLP elsker ham så højt, har bare først indset det nu…

Svar.
Den kriseramte pige…

Kære dig

I har fundet ud af det sammen langt hen ad vejen. Du har bestemt haft nogle meget svære perioder i dit liv med fødselsdepression og tabet af din moder.

I har også levet livet risikabelt. Inviterer andre med til sex, din mand er sammen med andre med din accept, hvor meget er du egentligt indforstået med det? Men det virker som om du ikke må kontakte andre, den tidligere kæreste, eller massøren, eller må du godt det bare du er åben om det, men de kriser er I kommet igennem. Du prøver at snyde med at camouflere et telefonnummer på massøren, men din mand opdager det. Og han finder ud af det og du går til bekendelse. Men tilliden mellem jer er brudt, selvom du ikke har gjort andet end haft et telefonnummer liggende på din mobiltelefon. Hvorfor du har gjort det ved du bedst selv, men lad være en anden gang. Du har nok reageret sådan på grund af usikkerhed i jeres forhold kunne jeg tænke mig.

Jeg synes altså at du har opført dig ok, jeres livsstil taget i betragtning, og jeg kan ikke helt forstå hvorfor din mand ikke længere kan have tillid til dig. Måske er han jaloux på din evne til at knytte følelsesmæssige kontakter til andre mænd.

I må have helt klare linjer når I genoptager jeres forhold. Det går ikke med at invitere andre ind på sex og så tro at alt er som det skal være. Og du må også være åben om din utilfredshed med det følelsesmæssige som jeg tænker du kan være. I må vælge hinanden igen, og så et det kun jer to. Det må være udgangspunktet. Jeg mener i har to børn sammen og din mands børn fra tidligere ægteskab. Der er nok at samles om. Hvad er det for en spænding i opsøger med andre, det burde I tale med hinanden om, og måske få hjælp til at få løst.

Med venlig hilsen Torben