Mig og mit drømmejeg

Spørgsmål.

Gentagelse var det jeg vågnede med, Havde som om drømmen var på repeat -det samme (slet ikke det samme, men koncept) udfoldede sig påny hver gang ? Eller måske tilbagevendende drøm (tror jeg har drømt den/lignende drøm mange gange? Først gemmer jeg mig, husker ikke detaljerne, men samme game som følgende: Stikkerker af / undslipper og finder Pia, venindes lille datter trygt sovende i en seng, der står i et hus på den anden side af gaden – der er også fare / samme gemmeleg igang derovre …. jeg gemmer mig bag et cafebord (altså stolpen) og er altså slet ikke gemt (bemærker selv i drømmen at det ikke var et særligt sikkert skjulested. Venindes datter er pludselig min datter (som er 16) og hun er vågnet. Der er den bror, hun sov i samme rum som, også – der kommer flere ukendte ind og skyder – alle der skyder står i bestemt vinkel og jeg sidder egentligt i skudlinien, men bliver ikke opdaget. Min datter kommer og har pistolen. Hun kan skyde de to tilbageværende (det er forventet at hun gør, de foregående har skudt alt. Jeg håber inderligt hun overlever. Hun skyder den ene (den onde) og lader den anden slippe og de klapper/aer hinanden og går sammen ud til stien. Senere samme drøm – starter forfra jeg er i nyt moderne hus (ligger på mormors grund) ham der er efter mig kommer i lastbil – og kører gennem huset, men jeg har regnet ud hvordan væggene vil falde og har stillet mig der, hvor et hulrum vil være og kan undslippe ud af bryggers/havedør – til hans store frustration – han prøver at fange mig ud gennem vinduet, men kan ikke åbne sin dør fordi han jo holder INDE i huset … jeg ved, jeg har få sekunder til at løbe over vejen og gemme mig i indkørsel ved genbo og når det inden han får bakket ud af “ruinen” og drejer om hjørnet – jeg vågner, og er stadig bange og må lige skrive dette ned for at finde ro igen. Håber du kan hjælpe mig fortolke, keg kan mærke drømmen er vigtig !

Svar.

Kære…

Et gennemgående træk i drømmende er drømmejegets tendens til at skjule sig, eller flygte ved enhver udfordring – prøv at se lidt på, om det også er noget du gør mere eller mindre automatisk i din vågne hverdag, og overvej, hvis det er tilfældet, om du ønsker at forandre dette og evt. hvordan. Det kunne være at du selv har brug for at bruge pistolen I OVERFØRT BETYDNING en gang imellem!

Videre er vi ikke i stand til at rådgive dig via drømmene, men du kan måske nok få noget ud af at se lidt nærmere på dine relationer til de kendte personer du møder i drømmene.

 

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

Lidt mere om din aktuelle situation

Spørgsmål.

Hej Jeg har får nogle måneder siden da jeg gik på efterskole en mærkelig drøm. Normalt kan ikke huske nogle drømme, der har været nogle par stykker. Og nogle af styrkerne vil jeg gerne have betydning for.. Drøm 1. Drømmen handlede om mig, min veninde L og min veninde N, også en masse bipersoner fra efterskolen. Drømmen startede ud med at jeg var på natterend alene, hvor jeg så var ved at blive opdaget af nattevagten, som hedder Emil. jeg løb fordi jeg ville jo ikke opdages hvor jeg så løber ned på min gang hvor jeg så høre nogle andre elever råbe at Emil kommer ind på vores gang, hvor jeg så støder ind i ham, men da han vender sig om var det ikke Emil, men anden mand som jeg ikke kender, manden havde en pistol og jagtede mig hvor jeg så derefter løber ind på min venindes L’s værelse hvor min anden veninde N også ligger (på L’s værelse bor der kun L og hendes roomies E derinde, i virkeligheden) hvor jeg så siger med en meget bange stemme at der går en mand rundt derude som ikke er Emil. (Efter kl. 23:00) er det kun nattevagten som er på skolen i virkeligheden) L åbner døren for at se ud, hvor vi så ser min roomie F kommer rullende på dit pennyborad fordi værelset mens min anden roomie (S) og nogle andre elever løber forbi og råber at Emil kommer, hvor jeg så råber til L at hun skal lukke døren hvor hun så gøre det, og der bliver så banket på døren og vi gemmer os under skriverbordet ved det lille indhakning der er der under, hvor manden der ikke er Emil kommer ind med blod over det hele og peger pistolen lige imod os, hvor han så siger så er legen slut Så vågner jeg så.. Det mærkelige ved drømmen var bare at Emil var nattevagt den nat i virkeligheden og i drømmen havde jeg set Emil som den rigtige ude ved gangen til lærerværelset og manden som ikke var Emil lignede Emil så meget bagfra, det samme hår, den samme måde at gå på, det samme tøj.. Og to dage efter drømmen fik vi nogle håndværker på efterskolen der skulle rense skolens tage, hvor den ene mand lignede manden fra min drøm på en prik, og havde aldrig sæt manden før.. Drøm nr. 2 Jeg har en drøm jeg har haft siden jeg var omkring 6-7 år (er nu 17) Jeg drømmer den ikke mere, har haft drømt om den 1 gang. Jeg føler det er en drøm, men samtidigt føler jeg også den er virkeligt, får en underlig følelse når jeg tænker på drømmen.. Drømmen er ikke lang, men kan huske det så tydeligt.. Jeg var på vej hjem fra skole, jeg var næsten hjemme, var ca. 2-3 blokke fra min lejlighed, hvor der så kommer en sort ladevogn med lade bagpå (de der arbejdsbiler hvor man kan sætte ting bagi) hvor der hopper en maskeret mand ud fra vognen og kreber fast i mig, jeg skriger men der kommer ikke noget lyd ud af mig, også får jeg noget for næsen som sløver mig helt vildt, og det næste jeg husker af den “drøm” var at jeg blev sat af tæt ved mit hjem, bare ved en parkeringsplads ikke langt væk fra min lejlighed. Den drøm har jeg kunne huske lige siden, og den føler bare som om det er sket, kan huske jeg skreg uden der kom noget lyd ud af mig, men alligevel husker jeg ikke nogle episode hvor jeg kan huske det hele, kan huske dele af det, ligesom om det har været en drøm.. Ved ikke hvad de drømme betyder Det er bare to drømme som er mærkelige, og som jeg gerne vil have en forklaring på hvis man kan det.. Mvh den med nogle mærkelige drømme

Svar.

Kære Michb.

Vi kan se at du er den samme som vi har skrevet til under navnet M.?

For bedre at kunne forholde os til dine to drømme vil vi bede fortælle lidt om din nuværende og aktuelle livssituation, herunder om du er i nogen form for psykologisk eller psykiatrisk terapi eller behandling.

De venligste hilsner

Ulla og Ole

 

 

 

 

mand/kvinde-dreng/pige-bror/søster

Spørgsmål.

Hej.

Jeg er en ung kvinde i 20erne. Jeg har i nogle år haft nogle psykiske problemer. Jeg har i en lang periode følt mig godt tilpas og været glad. Men den er gal igen. Jeg er meget stresset og har meget svingende følelsesliv. Jeg er også megetmeget frustreret over mine ubehagelige drømme. Jeg søger jeres hjælp, For at prøve og hjælpe mig selv med at forstå den ene drøm, så jeg ikke skal gå og føle mig så ubehageligt tilpas hele tiden.” Jeg har i nogle nætter drømt om at jeg bliver bedt om at holde om min lillebrors “private-drengedel”. Jeg Kan ikke huske hvorfor jeg bliver bedt om det. Men kan huske at jeg i drømmen, har det absolut ikke godt ved at gøre det – men jeg tør ikke sige fra. Min lillebror siger ikke noget i drømmen. I drømmen strømmer der følelser og tanker i mit hovede om at jeg er dum, forfærdelig osv. Men der er også en eller anden behagelig følelse i drømmen. Hvad betyder denne drøm?? 🙁 Jeg forstår virkelige ikke drømmen og jeg har det helt forfærdeligt at drømme lignende :'( Jeg elsker min lillebror af hele mit hjerte og kunne aldrig nogensinde fundet på at gjort ham noget som helst!!!! På forhånd tusind tak for svar.

Vh den stressede

Svar.

Først og fremmest giver din drøm dig en vink med en vognstang om at opfatte din bror som en dreng/ mand som er væsentlig forskellig fra dig som pige/ kvinde.

At du ser din lillebror som en dreng/mand betyder naturligvis også at der kan vækkes seksuelle følelser i dig overfor ham og omvendt.

Den slags følelser som han vækker i dig skal af dig leves ud i kærlighedsforhold til andre drenge/ mænd end ham, medens den slags følelser ”kan bruges” til at respektere din lillebror som et maskulint væsen, fra dig og andre kvindelige væsener og som du skal gøre dig umage for at forstå, for du kan medvirke til at udvikle et sundt og bekræftende bror-søster forhold.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

Får kæmpe nedtur når jeg vågner

Spørgsmål:

Hej,

Jeg er en velfungerende ung mand i gang med min bachelor. Bor og lever sundt, og har umiddelbart ingen stress eller nedgange i mit liv på nuværende tidspunkt.

Jeg har nu for anden gang oplevet, at vågne og opleve EKSTREM nedtur. Det starter med jeg “drømmer” på stadiet lige inden fuld søvn, og har en god følelse i kroppen. Mine tanker er begge gange løbet rundt om, at jeg har styr på mit liv – jeg synes jeg føler tilstedeværelsen (i min psyke) af en dreng der er glad og snakker til mig roligt. Jeg ser ikke denne dreng, det hele foregår i mit hoved. Så går der et sted mellem 10min og 30min og så tager situationen en 180 graders vending. Jeg vågner og føler en meget ekstrem form for nedtur og nedgang i mit liv helt generelt. Drengen jeg føler synes jeg virker nedtrykt / græder og har det dårligt. Jeg er svimmel, og det føles som om jeg ikke helt kan gå lige. Er nød til at stå op og gå ud på toilettet og kigge på mig selv og VIRKELIG fokuserer på, at tænke rigtig gode tanker. Føler jeg kæmper en indre krig i mit hoved af gode og dårlige tanker. Når de dårlige vinder (over en periode på tilnærmelsesvist 30 sekunder) så føler jeg næsten det ikke er til at leve.
Jeg så en udsendelse med Bubber (håber ikke dette eksempel skaber mere forvirring end gavn) men han følte efter hans “chili stunt”, at den tilstand han var i, der ville han hellere dø hvis det skulle blive ved. Så slemt har jeg det også når det er værst. 🙂

Jeg oplever at det hjælper, hvis jeg fokuserer på noget andet . Dette kan være fjernsynet eller mobil telefonen, men jeg ryger hurtigt ud i tanke krigen igen. Hele denne oplevelse tager omkring 30 min, og kan mærke efter 20min at tankerne går væk, men at jeg føler mig svimmel og “ude af mig selv”. Det mærkelige ved denne oplevelse er også, at når denne oplevelse er slut, så føler jeg mig meget “skarp” eller “fokuseret”. Har samme følelse som, lige inden du går til eksamen og lige er 10-20% mere vågen. Dette giver mig en smugle problemer med, at sove. Jeg tror ikke denne skarphed skyldes adrenalin, eller noget lignende, da jeg tog min puls mens jeg følte denne utilpashed, og har ikke forhøjet puls eller føler nogen form for frygt. Jeg er bare EKSTREMT “deprimeret” selvom det sikkert heller ikke er det rigtige ord for det.

Jeg kan også forklare min følelse som, hvis ens dopamin center i hjernen blev aktiveret (de glade følelser lige inden det vender) og så bliver centeret tømt ud med en hulens fart (når jeg får dårlige følelser) og så er det kampen om, at få gode følelser tilbage i centeret der tager 30min ca.

Håber i kan give mig en pejling. Jeg føler mig som sagt ikke stresset for tiden, jeg har det godt og synes ikke jeg føler mig nede i hverdagen. Jeg har det dog med at “feste” lidt meget i weekenderne, med alt hvad det indebærer. Kan dette være grunden til mine oplevelser?

MVH

Svar:

Hej unge mand,

Og mange tak for din henvendelse til Psykologpostkassen.

For mig at se kan det handle om to ting (men jeg kan jo også kun svare ud fra det du har skrevet). På den ene side kan det handle om, at du ganske enkelt forsøger at lægge låg på nogle følelser og tanker du har i dig, følelser og tanker som du helst ikke vil være ved, og som måske forsøger at ændre på dit selvbillede af, at alt er godt. Er det noget som rammer dig på nogen måde, altså at du febrilsk forsøger at lukke ned for tanker og følelser, som du syntes er ”forkerte” at have, eller ikke tør give udtryk for, måske fordi du har lært at det er pinligt, eller ”det gør man ikke”? Selv i den mail du sender til os sætter du ikke ord på hvad det er for tanker har når du vågner om morgenen, andet end det jo er tydeligt, at det ikke er positive tanker. Jeg syntes det bedste du kan gøre er at lade tankerne få lov at flyde, måske du endda skal skrive dem ned. Det er vigtigt for dig at acceptere, at sådan har du det nogle gange – og så når du er klarere i hovedet forsøge virkelig at se på de tanker/følelser – hvad handler de om, og hvorfor mon du har dem? ”Hvor” kommer de fra?

Den anden vinkel er, at du skriver at du i weekenden fester meget med alt hvad det indebærer. Hvis der også er stoffer involveret, ja så er det jo meget velbeskrevet at den unaturlige følelse af at være helt igennem overstadisk og ”høj” (koblet med en følelse af, at man nærmest virkelig er supermand), ja det kan jo kun føre til en kæmpe nedtur bagefter. For den følelse stofferne giver er jo på ingen måde naturlig, og er per definition umulig at opretholde når stoffernes effekt aftager. Ingen er supermand – og det kan være hårdt at acceptere når stofferne ikke længere virker.

Bedste hilsner

Michael

Lille dreng, genbos hus og møde med Westlife! (drømme)

Spørgsmål:

Det første jeg drømte var at jeg sidder og spiser rugbrød med leverpostej og rødbede. Jeg går fra bordet hen til en lille dreng som lige har lært at gå. Jeg kravler rundt på gulvet og holder mine arme ud, så hvis han falder vil jeg gribe ham. Næste billede står jeg uden for mine forældres genbos hus, det ser ikke godt ud, jeg snakker med min far om at Kim (han er bror til en jeg har gået i klasse med) har købt det for at rive det ned og bygge et nyt, det har han gjort 2 gange før. Næste billede står jeg inde i noget der lignende et lagerrum sammen med min kæreste, og snakker om vi skal rive det ned eller bygge det op, vi snakker om at vi skal have 4 børneværelser, et fælles kontor, et sy rum til mig, og så går vi ud i et rart stort køkken, men ser lidt gammelt ud, med 3 køleskabe og et stort rum ved siden af til at spise i.
Det sidste jeg drømmer er at jeg har vundet et møde med bandet Westlife fra Irland, vi sidder og snakker, på engelsk, om da jeg var i Irland og om at flirte.

KH

Svar:

Hej KH,

Sikke nogle spændende drømme du har! Jeg beklager det meget sene svar – men vi får rigtig mange henvendelser på psykologpostkassen, og det er svært at følge med.

Den første drøm – med den lille dreng – kunne være et billede på noget du indeholder i dig selv, som du stille og roligt er ved at ”opfostre” (især hvis du ikke kender drengen). Kan du få øje på noget – et projekt, eller måske en ny side af dig selv – som er i sin ”vorden”, altså er ved at blive til i den virkelige verden eller i dig selv og i din adfærd?

Drømmen med dine forældres genbos hus, samt lagerrummet du står i sammen med din kæreste. Det virker på mig som nogle drømme der handler om, at du grundlæggende er ved at anlægge et nyt (og måske mere realistisk eller i hvert fald ændret) syn på din barndom og opvækst – at du grundlæggende er ved at finde ud af hvem du er måske.

Og så er der den sidste drøm med Westlife – måske det er noget du i virkeligheden godt kunne tænke dig, og måske du drømmer dig lidt tilbage til tiden der var – dit liv dengang – hvor du boede i Irland.

Bh Michael

Forhold til mand – skal hente hans barn (drøm)

Spørgsmål:

Jeg er i en bus sammen med min kæreste Thomas (i drømmen, er single i virkeligheden), vi skal hente hans søn Rasmus hos Thomas forældre, og det er også første gang jeg skal mødes hans søn.
De mener (Thomas og hans familie) at jeg skal hente Rasmus, som sover i det sidste værelse på loftet, i de andre rum er der andre børn som også sover. Jeg synes trappeopgangen er for snæver til at jeg kan kommer der op, er bange for at sidde fast. De henter ham. Da han er kommet ned og jeg skal til at tag ham op sammen med nogle poser, får jeg lidt overbalance og falder lidt over i Thomas bror. Vi kommer ud i bussen og Rasmus løber hen til Thomas og fortæller hvor klodset jeg var og alle griner, også mig.

Molly

Svar:

Hej Molly,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen – jeg beklager det meget sene svar, men vi får rigtig mange henvendelser.

Nu da du i virkeligheden er single kan drømmen være et billede på, hvordan du arbejder på at få fat i det i dig selv, som drengen Rasmus er et udtryk for. Noget (positivt) drenget måske – ala noget i stil med eventyrlyst, fantasifuldhed, gå-på-mod med videre. Det er altså noget du har svært ved at få fat i, og må have andres hjælp til. Helt grundlæggende kan drømmen også være et billede på din kontakt til det mandlige i dig selv, men også i virkeligheden. Med andre hele din adfærd og følelser/tanker omkring dette kan afspejle din tilgang til det mandlige. Men du ved så bedst, hvilke følelser der i øvrigt var på spil i drømmen. Læs eventuelt dette indlæg (http://dreamalive.dk/drommetydning-sex-dromme-om-sex-hvad-betyder-det/), om det mandlige og kvindelige i drømme – ud fra eksemplet om at have sex med en fremmed af modsat køn. Det er jo også centralt, om du kender ham Thomas, og hvad du forbinder med sådan en som ham. Din drøm kan således være et billede på din kontakt til det i dig selv, der minder om ham Thomas (hvis du altså kender ham), eller i hvert fald det i dig selv, som minder om den adfærd Thomas i drømmen giver udtryk for.

Håber noget af dette giver dig en ide om hvad din drøm handler om.

Bedste hilsner

Michael

Sex med kollega (drøm)

Spørgsmål:

Jeg er til julefrokost på mit arbejde, jeg sidder og snakker med en veninde fra arbejde, og en mandlig kollega kommer hen og sætter sig ved sine af mig, og vi forsætter med at snakke alle 3, han lægger sin hånd på mit lår under bordet, og så skifter drømmen til at jeg er hjemme hos ham, hvor jeg er nede og vaske tøj sammen med hans søn. Ud af det blå kommer der nogle gangster lignende mænd, og jeg tager dreng i hånden og vi løber alt hvad vi kan for at komme hen til opgangen, inden de ser os, vi når ind i en opgang, men jeg er ikke helt sikker på at det er den rigtigt, for vi trykker på ringklokken for at komme ind, jeg når desværre at vågne inde døren åbnes.

Mette

Svar:

Hej Mette,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen – vi får mange henvendelser, hvorfor jeg straks vil beklage det sene svar.

Min umiddelbare indskydelse er, at drømmen måske handler om din kontakt til det mandlige i dig selv. At du skal se din mandlige kollega – og faktisk også de gangsterlignende mænd – som udtryk for noget ”mandligt” i dig selv. Jung var hovedophavsmanden til ideen om, at vi også i vores drømme kan finde billeder på det modsatkønnede i os selv (alt imens asiaterne med deres ying/yang har tænkt det samme i mange mange år). Grundideen er, at mænd i drømme hos kvinder er et udtryk for det i hende som handler om evnen til handle og træffe beslutninger, retning i livet/vide hvor du vil hen etc. Omvendt – når kvinder optræder i drømme hos en mand, ja da er det billeder på det i ham selv som har med empati/indlevelsesevne at gøre. Men helt grundlæggende kan du også se din adfærd over for / med mænd i dine drømme som et relativt tydeligt billede på, hvordan du omgås mænd i det virkelige liv. Altså ikke nødvendigvis seksuelt, men drømmer du eksempelvis at du har sex med en fremmed mand kan du undersøge denne sex nærmere; var den behagelig og dejlig, eller var den forceret og måske direkte ubehagelig? Og hvad gør du så selv i disse drømme, siger du fra/til i overensstemmelse med hvad du føler inderst inde? Se eventuelt denne side (http://dreamalive.dk/drommetydning-sex-dromme-om-sex-hvad-betyder-det/), som beskriver det mandlige og kvindelige i drømme – ud fra eksemplet med at have sex i drømme.  Håber mit svar kan give dig nogle indikationer.

Bedste hilsner

Michael

Vi bliver ikke et par (drøm)

Spørgsmål:

Hej, håber du kan hjælpe med at tyde min drøm.

En pige jeg har været lidt vild med det sidste stykke tid på gymnasiet, er de sidste 2 dage indgået i mine drømme. Begge gange mødte til en gymnasiefest hvor vi danser tæt, drikker drinks sammen og sidder og snakker mens vi holder i hånd. Det slutter så med at hun kommer hen til mig og siger til mig “vi kan ikke være kærester” og så forsvinder hun og jeg vågner.
Det skal tilføjes at jeg mødte hende til en fest og at vi har danset sammen og snakket sammen flere gange og stadig gør.

Martin

Svar:

Hej Martin,

Mange tak for din henvendelse til Psykologpostkassen.

Ja det er jo en meget spændende og, til at begynde med, dejlig drøm du har haft. Men så bliver den jo knap så dejlig. Når man arbejder med drømme kan man se på dem fra den ydre og indre vinkel – hvor den ydre handler om at se de personer der optræder i ens drømme som værende de faktiske (virkelige) personer – og den indre vinkel; her ser du personer i drømme som et billede på det i dig selv der minder om dem. Tager man den ydre tolkning, ja så kan det være, at dit ubevidste på en måde har fået øje på, at I to ikke rigtig kommer til at fungere sammen som kærester – at der grundlæggende er noget i Jeres relation, som gør, at Jeres forhold ikke kommer til at fungere. Hvis du anstrenger dig – kan du så se noget der reelt gør det svært for jer at have et velfungerende forhold? I den indre tolkning kan du se pigen måske som hvad man også i drømmeverdenen ville kalde din ”indre kvinde” – ud fra ideen om, at vi alle har noget modsatkønnet i os (læs eventuelt dette blogindlæg til ende: http://dreamalive.dk/drommetydning-sex-dromme-om-sex-hvad-betyder-det/). Og måske siger drømmen derfor noget om, at du har svært ved at få fat i det mere ”kvindelige” i det selv (forstået som dit følelsesliv, din forståelse af andre/empati m.v. – nogle ville kalde det din sjæl). Men start med at tænke meget intenst over jeres relation (den ydre tolkning) – og se, om der er noget der gør det svært for Jer at få det til at fungere.

Bedste hilsner

Michael

15 år, ked af det, og skræmmende drømme

Spørgsmål:

Jeg føler jeg er træt hele tiden. – det er måske meget normalt for en på 15 år, men det føles så underligt anderledes end min normale træthed.
De sidste par uger, har jeg set utroligt negativt på tingene, normalt er jeg meget omsorgsfuld og glad, og lader altid andres problem kommer før mine, viklet jeg godt kan lide. Men på det sidste er jeg som sagt blevet mere negativ og meget mere egoistisk.
Det er som om der er et eller andet jeg er bange for, men jeg ved ikke hvad?
Mine drømme er blevet mere levende og mere realistiske.
Jeg er begyndt at kunne huske dem, men de giver igen mening.
Har prøvet at læse blade omkring forskellige former for drømme, faldedrømme=nervøsitet over noget osv.
Men syntes bare ikke jeg kunne sætte mine drømme ind under noget.
Nogle drømme løber jeg fra noget, andre gange ser jeg den her dreng som beskytter mig ved at nusse mig på ryggen? (underligt) Men de værste er når jeg falder, så vågner jeg og sveder helt vildt, og har en eller anden bange og rystende følelse i min krop.
Det lyder sikkert helt vandigt, men jeg har ikke rigtig nogen jeg kan tale med alting 100% om jeg har masse gode venner, men de ville tro jeg var skør hvis de hørte dette ligesom du sikkert tror.
Forleden brød jeg ud i gråd mit i klassen, hvilket var yderst pinligt, men det var over en lille ting som at min mobil var blevet taget i timen, det var ikke det der gjorde jeg græd, men den lille ting væltede bare et kæmpe tårn af ting inden i mig. Jeg ved ikke engang hvad, men det er som om der er noget i mine drømme der prøver at fortælle mig hvad.
Men jeg er nok bare skør, håber virkelig du kan hjælpe mig
M.v.h. Anna

Svar:

Hej Anna,

For det første – du er på ingen måde skør. Det som du beskriver (både din adfærd og dit drømmeindhold) er uden tvivl normalt. Og det er stærkt at du vælger at kontakte Psykologpostkassen for at få hjælp i din situation.

Det er jo svært for mig at vide præcis hvad der sker i dit liv, men du skriver at du er femten år, og det er jo en meget vigtig periode i dit liv du så er i. Det er nu at du snart skal videre og væk fra folkeskolen, og at du måske i højere grad skal frigøre dig fra dine forældre for at finde ud af at leve dit eget liv. Ja måske endda i højere grad finde ud af hvem du egentlig er og hvad du står for. I sådan en periode er det ikke unormalt at have falddrømme. Falddrømme er mange gange et billede på, at vi oplever og får øje på, at den måde vi indtil nu har set på os selv på ikke er tilstrækkelig. Ja vi har bygget et selvbillede op (i drømme ofte symboliseret ved menneskeskabte bygninger/konstruktioner), som vi så kan falde ned fra (i drømmen). Vi oplever at vi ikke slår til som dem vi er lige nu. Derfor kan dine drømme – og den tristhed du oplever lige nu – være et billede på, at du står overfor et vigtigt retningsskift i dit liv. Hvem er Anna egentlig? Hvem er Anna – hvis hun helt alene prøver at sætte sine egne ord på sig selv?

Læs eventuelt denne artikel om det at være i en personlig krise: http://psykologpostkassentest.dk/hvad-er-en-krise-muren-og-doden/. Den er rigtig god, og jeg har en fornemmelse af, at den også vil hjælpe dig. Grundlæggende tror jeg – hvor mærkeligt det end lyder – at du skal tage dine skræmmende drømme og din tristhed som tegn på en positiv forandring. Du står for at gå ind i en ny periode af dit liv – fra at være teenager til i højere grad at være voksen.

Bedste hilsner og god weekend

Michael

Kører i bus i drøm – i en forkert retning

Spørgsmål:

Min drøm starter med at jeg står i kø til nogle toiletter, som mere ligner prøverum med toilet i da “væggene” er gardiner. Jeg skal med en bus til Nyborg, er nervøs for at jeg ikke kan nå at tisse inde den kører, så jeg spørg en om hvor langt der er til Nyborg, for det kunne jo være jeg kunne holde mig. Da jeg kommer tilbage til køen til toiletterne er det ligesom om at dem der står før mig forsvinder og jeg får alle 5 toiletter for mig selv, jeg får tisset, og derefter går jeg efter bussen til Nyborg.
Da jeg kommer til Nyborg, går jeg ind til 3f for at melde ferie. Jeg står og overvejer om jeg også skal tage fri mandagen hvor jeg skal til læge, for så er jeg fri for at sige til nogen at jeg skal til læge. Imens jeg står og overvejer siger 3f damen at hun bliver nød til at ekspedere den person der sidder og venter. Mens jeg venter på at hun bliver færdig, er det som om kontoret er kommet i en bus, og den begynder at kører. Chaufføren siger over højtalerne hvor vi stopper, bl.a. paradis bakkerne på Bornholm. Jeg synes 3f damen bruger meget lang tid på den anden, men jeg føler ikke jeg kan gøre andet end at vente. Imens køre bussen, men jeg vil ikke væk fra Nyborg, for jeg er gravid. Så mens bussen kører af en masse små gader, længere og længere væk fra Nyborg, bliver jeg mere og mere frustreret over at skal venter, og overvejer om jeg skal stå af.

Svar:

Hej Rita,

Sikke en spændende drøm! Ja det er jo interessant hvad du forbinder med Nyborg; hvorfor skal du have ”tømt ud” (måske noget psykisk affald, altså negativt orienterede tanker, noget ubearbejdet du går rundt med) inden du kommer til Nyborg? Selvfølgelig kan man sige, at dette med at skulle på toilettet inden en længere rejse i sig selv giver god mening.

Du skal holde ferie… når man i drømme er på rejse er det mange gange et billede på ens livsrejse – holder du lige nu ”ferie” i dit liv, måske din livsudvikling, og altså ikke selv arbejder på at udvikle dig? Og når du gør det – ja så er der andre der bestemmer hvor du skal hen – pludselig fører bussen dig til Bornholm. Men du er ikke så forhippet på at stå af – men bliver i bussen… se dette blogindlæg om det at køre i bus i drømme: http://dreamalive.dk/dromme-kore-i-bus-drommetydning-bus/ – måske du kan finde noget inspiration der.

Bedste hilsner

Michael