Vil du leve med den mand?

Spørgsmål.

Hej mit navn er Greta,

Jeg har her på det seneste været ret ked af det over nogle sår jeg har på benene, dem har jeg fået efter bid fra insekter. De er under behandling, men det går lidt langsomt synes jeg. Jeg er meget ked af hvordan de ser ud på min hud, for jeg synes selv jeg er rigtig god til, at pleje min hud ellers. I går aftes sad jeg og græd fordi jeg havde fået nok og var dræt af de ar jeg nu har. Nu kommer mit problem så og det er, at da jeg græd sad min kæreste over for mig. Det eneste han sagde til mig var ord som ‘det er bare overfladisk’ ‘har du allerede givet op?’ og ‘ikk vær så åndsvag’ Jeg synes virkelig det var nedladende. Så jeg konfronterede ham med det dagen efter på sms, ikke face to face pga vi var på arbejde. Han sagde ting som at han ikke er pædagogisk og ikke forstod mig og at han ‘trøstede’ mig ved at sige de ord. Jeg skrev til ham at det kunne være rart med et kram eller lignende. Jeg græd resten af aftenen og inden jeg skulle i seng. Ikke længere pga mine sår, men pludseligt pga den måde han sagde ting til mig på. Ingen medfølelse, respekt eller forståelse overhovedet. Her i dag, i stedet for at komme hjem efter arbejde, besluttede han sig for at være på bar med sine venner. I starten var det fint, men han har på samme tid også rapport, jeg ville gerne se ham efter vores diskussion. + han bare sagde i et par timer, men det er siden kl 18 og klokken er pt lidt over 00. Jeg skriver jeg gerne vil have ham hjem, jeg savner ham osv. Det jeg får igen er: ‘Jeg ved ikke endnu hvornår jeg er hjemme’ ‘jeg bliver her, fordi derhjemme får jeg skylden for alt’ Jeg ved ikke om det bare er hans fulde-jeg, der snakker eller hvad det er, men det er utroligt, det er for meget og jeg er ekstrem sur på ham. Til hverdag skændes vi ellers aldrig og han er en god kæreste, vi driller hinanden for sjov hverdag og vi elsker hindanden, men så har vi de her perioder. Og de er psykisk voldsomme. Jeg går helt ned og kan ikke fungere. Mens jeg tuder øjnene ud er han mega ligeglad og tackler det på den måde. Ved ikke om man kan kalde det mental vold? Det er i hvert fald utroligt nedladende. Min kæreste og jeg har været sammen i 2 og et halvt år, og de her uenigheder – hvis man kalde det, det. De er bare blevet 10 gange værre end for 1 år siden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, vi har så mange fælles ting sammen. Så at gå fra hinanden kommer til at give mig depression tror jeg. Det kan godt være mig som bare er ekstrem sart. Men altså jeg ved snart ikke længere, og har brug for seriøs hjælp. Mvh mig :/

Svar.

Kære Greta.

Tag imod hans reaktioner på dine ubehageligheder. Og accepter dem som hans måde at vise sin interesse på. Og nyd det der er i det.

Stands med at prøve på at påvirke ham i retning af, at han skal vise dig interesse på den måde du gør det på. Det kommer der, som du erfarer ikke noget godt ud af.

Og lad tiden arbejde. Så kan det være at I hver for sig indser, hvad der er bedst for den anden.

Ja, og gør op med dig selv om din kæreste er en mand du vil rejse sammen med på `livets landevej´ eller han blot er et led i et forsøg på at finde `din ideelle partner´

Venlig hilsen

Ulla og Ole

Ps. Vi vil i øvrigt råde dig til at kommunikere med din kæreste face to face i stedet for på sms m.m.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *