Tryk bumsen ud før den bliver betændt

Spørgsmål.

Hej Jeg er en ung pige på 23 år, som for tiden går og kæmper med lavt selvværd og noget andet jeg ikke helt ved hvad er. Jeg føler mig ikke så robust som jeg engang har været, og jeg går med en næsten konsekvent ulmen i maven. Jeg føler mig til tider modløs, men hiver mig altid selv i nakken og får mig ud til f.eks. sociale begivenheder, selvom jeg inderst inde ikke har lyst. Jeg har her for tiden fået et par bumser, hvilket jeg normalt kan kapere følelsesmæssigt, det har aldrig rigtig været et problem for mig, men nu, går jeg meget op i det, og jeg føler mig dybt ulykke og utilstrækkelig. Det er en mærkelig følelse som jeg hele tiden prøver at skubbe væk, men den sidder der bare hele tiden. Jeg har opsøgt psykolog hjælp, og skal første gang til psykolog om en uge. Men jeg kan mærke at jeg har brug for nogle redskaber jeg kan bruge, når jeg bliver fanget i det negative tankemønster jeg lige pt. befinder mig. Jeg har en historie med negative tankemønstre, men jeg plejer altid at kunne styre det, men ikke denne gang. Denne gang er anderledes, og jeg føler mig meget magtesløs og jeg mangler kontrol over situationen føler jeg. For tiden føler jeg tilgengæld at mit liv faktisk kører på skinner. Jeg trives i skolen, mit parforhold, mit forhold til familie og venner osv. Men jeg føler bare ikke jeg trives i mit sind. Det er utrolig frustrerende og meget trættende.. Nu er jeg godt klar over at jeg måske lyder som om jeg har en depression, og jeg har også været til lægen, og vi blev enige om at depression kunne være næste stop, hvis ikke jeg opsøgte hjælp. Og her er jeg så, prøver desperat at række en hånd og se om der er nogle der har nogle gode råd… Mvh. en der meget gerne vil have nogle råd

Svar.

Kære Amanda.

Det råd du har fået af din læge er vi helt enige i. Det drejer sig om, at finde `det noget andet som du ikke helt ved, hvad er´ og komme i gang med at gøre noget ved det. Og det kan en psykolog forhåbentlig hjælpe dig med, så det bliver dig der styrer dit indre og ikke `det andet´

Det råd vi kan give dig i denne proces er at holde ud, og være tålmodig og sej. Og kæmpe sammen med dem der vil og kan hjælpe dig.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *