Når det sure blokerer for det søde

Spørgsmål.

Hej Psykolog postkasse. Jeg er en mand som er 50 år – grunden til at jeg henvender mig til Jer, er at jeg har en udfordring der ikke som sådan er et problem . nærmere en stor irritation! Jeg var i 2003 udsat for en større trafik ulykke hvor man sagde at jeg kunne have PTSD, året efter fandt jeg til stor fortvivlelse ud af at min kone havde ligget med en anden mand igennem de sidste tre år- resultatet blev at jeg blev skilt, jeg har hele mit liv været – hvad jeg ynder at kalde, udstødt, altid anglet efter andres godkendelse, og egentlig ikke nogen relationer at tale om, jovist min far og mor forblev sammen, men det var ikke et forhold med kærlighed som sådan! jeg har altid følt jeg ikke hørte til, var forkert – eller utilpasset, selvom jeg gjorde mit til at tingene gled. Efter skilsmissen oplevede jeg at min mor og søster ikke ringede eller skrev til mig, i og for sig følte jeg at det hele var min skyld (jeg havde på aftenen haft intentioner om selvmord, og gjorde også forsøget!) jeg mødte herefter en kvinde som jeg faldt pladask for – hun var så ekstrem religiøs (Jehovas Vidne – jeg dømmer dem ikke! Havde det ikke været for dem var jeg her ikke!) men jeg kan ikke leve i sådan en religion, selvom jeg grundet kvinden var i denne “kult” i godt to år, jeg stoppede også forholdet, hvilket faktisk var en fejl (jeg fortryder bruddet idag!) – jeg har som årene er gået oplevet et fald i mit engagement i livet (som om alt rager mig en høstblomst – det burde det ikke! men alligevel jeg vandrer rundt som i en drøm fuldkommen lammet!) jeg har bidt mærke i en tendens i mig, som i og for sig skræmmer mig, jeg elsker mennesker og også mit arbejde som Teknisk Service Assistent (Københavns Kommune) men kommer folk for tæt på mig – folk som kunne blive venner eller kærester, så skubber jeg dem væk, som om jeg har en kæmpe mur oppe! Ja jeg blev super såret, og ja jeg tog nogen tæsk – men det burde ikke gøre at jeg isolerer mig. og dette er sagens kerne. jeg gør tilsyneladende alt for at være isoleret og henvise dig til alene, åbenbart skræmmer nærhed mig, desuden har jeg så problemer med intime forhold. Tror I at med denne sparsomme info, kan hjælpe mig med at binde op for denne gordiske knude. Jeg har det jo fint som jeg har det, det irriterer mig bare at jeg skubber søde velmenende mennesker væk, som rent faktisk vil være venner, og som endda måske kunne hjælpe mig med at udvikle mig. Kh. Mark Kruse Ps. Jeg beklager denne noget rodede mail, jeg håber I kan finde hoved og hale i den trods alt. Jeg er taknemmelig for den hjælp eller henvisning jeg kan få til knuden.

Svar.

Kære Mark.

Vi ser din livssituation – billedligt – som en tallerken der er fyldt til bristepunktet med en overvægt at bitre retter, der indtil nu har været uspiselige for dig, og som derfor ikke giver plads for nærende og gode retter.

Og før de bitre retter er spist og fordøjede vil det forblive sådan.

Vores antagelse om, at du har brug for en dybtgående og langvarig indsigtsbaseret psykoterapi bygger vi på ovennævnte billede og henviser dig til:

C.G. Jung Instituttet i DK

Her vil du finde kontakt og adresser på analytikere under DSAP

Vedlæg din mail til os og vores svar.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *