Antidepressiv til et barn?

Hej

Jeg har lige et spørgsmål angående min kærestes lillesøster der går til psykolog.

Kan det være rigtigt at en psykolog giver lykkepiller til en 13 årlige på, grundet kun hvad hendes mor siger der er galt. Hendes mor mener hun er syg og har problemer men pigen selv snakker ikke med psykologen det kun hendes mor.
Pigen har været hos os i 14 dage på ferie og der har ikke været de problemer hendes mor siger hun vil ikke tage sine piller hos os da hun ikke mener hun har brug for dem, hos os er der ikke noget i vejen hun er som alle andre og trives godt. Men hun skriver tit til os at når hun er hos sin mor er hun ked af det og bliver tit overladt til sig selv og det gør hende deprimeret.

Jeg mener ikke det kan være rigtigt at psykologen ikke snakker med pigen selv uden hendes mor. Jeg er sikker på at det hendes mor der mere har behov for de piller end hende.

Håber i kan give mig et hjælpende svar, for ønsker ikke at hun skal have det skidt hos hendes mor.

Hilsen Signe

************************************************************************

Kære dig

Tusind tak for dit brev og din bekymring

Jeg vil også mene at pigen selv skal tale med en læge, psykolog eller psykiater inden der bliver udskrevet nogen form for medicin!

Jeg tænker også som du skriver at problemet ligger i hjemmet da det er der at pigen bliver deprimeret.

Nogle gange er det nemmere at koncentrere sig om andres problemer i stedet for at kigge ind ad som det lyder til er tilfældet i denne situation.

Jeg vil ikke råde pigen til at tage nogen form for medicin før hun selv har haft en samtale med en professionel der kan tage stilling til hvilken problematik der udspiller sig.

Håber at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej

Mange hilsner Simone