Er det normalt?

Hej jeg er en 16 årige pige, jeg skriver fordi jeg ikke synes mit problem er slemt nok til at gå til psykolog og jeg ikke har nogen andre at snakke med det om. Jeg har de her tanker som jeg enlig længes efter at få gjort til virkelighed, men som jeg også har det svagt dårligt over og jeg kan ikke finde ud af om de her tanker er normale for andre også at have. Tankerne er at jeg virkelig længes efter at komme væk fra det hele bare at rejse langt væk fra min familie og venner uden at kontakte dem i lang tid for at starte fuldstændig forfra og det forvirrer mig for jeg holder jo af min familie og de er de eneste jeg har så hvorfor længes jeg sådan efter at komme væk?? Jeg indrømme at jeg har det lidt svært med dem og jeg tænker tit på om de overhovedet elsker mig fordi de ikke rigtig udtrykker det på nogen måde min far elsker jeg at være sammen med han er udadvendt og kan næsten finde ud af at snakke med alle jeg griner altid når jeg er sammen med ham men jeg føler ikke rigtig jeg betyder noget. Min mor ved jeg godt jeg betyder noget for på et vist punkt men hun virker også ret ligeglad, fordi jeg har det svært jeg føler mig tit deprimeret og jeg kan ikke være i et rum med for mange mennesker for jeg begynder at ryste og blive svagt svimmel og jeg prøver at sige til hende at jeg har det svært med de ting men det er som om hun aldrig rigtig lytter til det jeg siger for så kommer jeg for eksempel hen til hende når vi er til en familie sammenkomst og jeg viser hende at jeg ryster og siger at jeg er svimmel og hun tror så bare at jeg er sulten og jeg siger at det ikke er derfor og hun svarer så bare: Nå hvad er det så? Og det sårer mig så meget at jeg får ond i maven det er sket så mange gange nu og jeg bliver ved med at tro hun endelig vil forstå hvad jeg mener. Men det kommer hun jo nok ikke til når hun ikke høre på det jeg fortæller hende, så der for tror jeg på et vist punkt ikke at jeg jeg betyder så meget for hende igen.. Og så har jeg to ældre søskende en bror og en søster. Min bror ved jeg at jeg betyder meget for han er den ældste og jeg ved han har lidt svært ved at udtrykke sine følelser lidt men jeg ved jeg betyder rigtig meget for ham og det er ham som mest gør at jeg ikke bare sådan lige har lyst til at forsvinde og så er der min søster som jeg også ved jeg betyder meget for men jeg kan bare ikke med hende hun irritere mig for meget så jeg har svært ved at være sammen med hende så jeg er vist rimelig kold overfor hende når hun prøver at komme for tæt på. Men lidt tilbage til mit problem som sagt har jeg det okay godt med min familie vi har nogle op og ned ture engang i mellem men det har alle jo vist nok men jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg har så stor en lyst til at efterlade det hele og ikke kigge tilbage i meget lang tid?? Jeg har så stor en lyst til at forlade dem og få dem til at savne mig for en gangs skyld.. Er det normalt?? Please hjælpe mig med mit problem håber det er okay og at i vil hjælpe mig efter sommerferien jeg undskylder for at jeg sendte det i jeres sommerferie men havde sådan en lyst til at snakke med nogen og måske få svar på mit spørgsmål. 🙂

Kære pige på 16

Tusind tak for dit brev

Jeg forstår fuldt ud din trang til at komme væk i et stykke tid og det er bestemt ikke unormalt! Du er i gang med at blive voksen og har måske brug for at finde ud af hvem du er og hvad du gerne vil med dit liv uden at din familie er til stede. Du kunne evt kigge på højskole ophold i udlandet eller et år på efterskole?

Jeg bliver lidt bekymret når du skriver at du nogle gange oplever at være deprimeret, ikke bryder dig om at være sammen med for mange mennesker og at du begynder at ryste. Mit bedste råd vil være at du tager en snak med din læge da du selv nævner at du ikke er klar til at tale med en psykolog. Din læge skulle gerne kunne hjælpe dig herfra og finde ud af hvilken hjælp du har brug for. Senere hen hvis du bliver klar til psykolog samtaler kan din læge også lave en henvisning så du ikke skal betale fuld pris.

Jeg tror bestemt ikke at du skal tvivle på om dine forældre eller søskende elsker dig bare fordi de ikke udtrykker det. Der er mange måder at udtrykke kærlighed på andet end at sige jeg elsker dig selvom at det er utroligt dejligt at få at vide. Dine forældre eller søskende kan f.eks. vise det ved at spørge til hvordan du har det, sørge for at du har et sted at bo, tøj du kan tage på, at du får noget at spise, at de tjekker om du har sikkerhedssele på osv osv – kærlighed kan findes i mange små dagligdags ting som vi ikke tænker over da det bliver normal hverdag 🙂

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt på vej

Mange hilsner Simone