Læg kortene på bordet

Spørgsmål.

Hej på Psykologpostkassen. Henvender mig lidt på vegne af min mor på 80 år, som ikke selv har det store overskud til, at tage dette emne op og lidt på egne vegne. Spørgsmålet handler om min lillebror 40 år, jeg selv er 43. Jeg er gift og har to børn, 12 og 7 år. Min bror er gift og har to børn 10 og 7 år. Vi mistede vores far min mors mand gennem 39 år, sidste forår. Herfør har forholdet mellem min bror og jeg i de sidste 5-6 år været meget begrænset. Dette kommer sig af, set fra min synsvinkel men bestemt ikke noget jeg havde i tankerne skulle ende sådan, at jeg tilbage i 2012 var totalt underdrejet pga angst og depression, hvor jeg var nødt til at passe på mig selv og under denne periode var mine forældre meget frustrerende og magtesløse, dette gav de desværre udtryk for på en, for mig ikke særlig hensigtsmæssig måde ved at pusse og nusse mig på kinderne og med meget trist og beklagende stemmeleje, at ååååhhhh det er da træls….. og ja det var det, men det var bestemt ikke fordrende for mig, med deres meget udtrykte bekymring. Jeg kan ikke tage deres bekymring fra dem hvem ville ikke have dem for sine børn….? Men jeg kunne ikke bruge det til at løfte mig og vi min mand og jeg prøvede gentagne gange at fortælle dem, at det ikke lige var det bedste….. de gjorde det bedste de kunne, men det duede bare ikke for mig, jeg blev blot mere og mere utilpas når de kom her. På et tidspunkt blev min mand og jeg enige om ,at jeg skulle prøve at sende dem en mail, hvori jeg som det først beskrev, at det bestemt IKKE var min hensigt at bryde kontakten, men at jeg for en tid havde brug for, at de holdt sig lidt på afstand, da jeg havde det meget svært med deres besøg. Denne mail blev desværre sendt videre til min bror ( som på ingen måde, eller måske var det hans kone der ikke kunne se noget “forkert” i at den var sendt videre, der stor jo ikke noget om at den ikke måtte deles…..? ) Jeg havde udtrykkeligt skrevet Kære mor og far…… Jeg blev kontaktet af min bror der var meget fortørnet over, at jeg havde meddelt at jeg ikke ønskede mine forældre,( bemærk jeg havde skrevet- for en tid…… Dette blev jeg meget stødt over og siden da er det gået mere og mere i i hårdknude. Set fra min side og efterhånden også alle andre i familien er det min svigerinde der spinder rigtigt meget op omkring denne situation……. Vi mister vores far ret hurtigt som følge af først demens, dobbeltsidet lungebetændelse og kraftig urinvejfinsektion, han kommer hjem fra sygehuset og min mor, bror og jeg formår at være der sammen med ham de sidste fire døgn inden han giver slip. I de fire døgn var jeg sammen med min bror nat og dag, efter ikke at have været sammen med ham i 4 år, har tilfældigt mødt ham i byen og hilst kort….. han er nærmest blevet trukket videre af konen,,, ja der er mange små situationer…..Har ikke set min bror eller for den sags skyld talt med ham siden min fars død og bisættelse. MEGET mærkeligt efter de døgn på plejehjemmet hvor vi var i sorg og magtesløshed. Så det er sådan vores familiesituation ser ud lige nu…… NU er der så kommet det til, at min mor har fortalt mig, idet hun ikke har særlig mange andre at tale med, en enkelt veninde og en svigerinde…… Min mor har fortalt at min lillebror er MEGET ulykkelig grundet sit ægteskab. Det fungerer ikke, han har taget et stort skridt og spurgt sin kone og ikke de skal prøve med parterapi, hun nægter promte, det kan ikke komme på tale. Min mor er i total vildrede og aner ikke sine levende råd. Det jeg umiddelbart har sagt til hende er, at hun for guds skyld ikke må blande sig, det bedste hun kan gøre er at være der for ham og LYTTE og ellers gøre hvad hun kan for at være der for børnene…. Nu spørger jeg på hendes vegne: Hvad kan I anbefale min bror at gøre? Hvis ikke konen vil noget hvad skal han så gøre? opsøge en psykolog bare ham selv og få fundet ud af om han VIL det ægteskab? I kan nok “høre” at det ikke ligefrem er mig der skal tilbyde mig for min bror ( jeg ved jo i princippet ikke noget ) Ser frem til at høre fra jer. Mvh Anne Mette

Svar.

Kære Øest.

Kontakt din bror og bed om et møde. Læg så kortende på bordet og fortæl ham, hvad din mor har fortalt dig og fortæl ham også, at du har kontaktet os om råd, og at vores – gentager vores – råd er at din bror skal gentage sit tilbud om parterapi, og hvis hans kone fortsat ikke ønsker det, fortælle hende, at han så selv kontakter en psykolog for at få råd og vejledning om sin familiesituation. Hvis han ønsker det, hjælper vi gerne med at finde en psykolog.

Fortæl din mor om det, når du har talt med din bror.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *