Når to måske-måske ikke vil det samme.

Spørgsmål.

Kære psykologpostkasse.

Min mand og jeg lever sammen på 10. Dejlige år, han er 42 og jeg 32 år gammel. Vi har en fantastisk datter på 7 år. Da min datter var 2 år fortalte min mand at han havde haft det utrolig svært vores datters 1. År og var blandt andet meget frustreret over de følelser han fik når hun græd, og at han på ingen måde kunne forestille sig at skulle igennem det igen. Vi har talt om det gentagne gange og det er et ømt emne for os begge da vi elsker hinanden meget højt, jeg forstår den smerte der har lagt i perioden for ham. Problemet er så at for ca 2 år siden åbnede han lidt op for muligheden for barn nr. 2 men vores datter fik desværre kræft. Nu står vi på den anden side af hendes kræftforløb og han er 110% sikker på at der ikke skal flere børn ind i vores familie, da han er bange for tilbagefald og den situation vi ville skulle igennem igen + evt et spædbarn.Jeg er nu i tvivl da vores datter er begyndt, at tale meget om at få søskende, samt den dør jo nok aldrig helt er blevet lukket for mig. Hvordan kommer vi videre som den kærlige trekløver vi er uden jeg fortryder mit valg eller min mand føler sig evig skyldig. Håber i kan give os noget at arbejde med.

Svar.

Kære Karina.

I har allerede meget at arbejde med og har givetvis også haft det under jeres datters sygdomsforløb, og nu ligger der jo en fortløbende arbejdsopgave foran jer.

Først og fremmest – det drejer sig om at I finder et kompromis og en gang for alle gør jer klart at I hver for sig må opgive en løsning der kan gøre én at jer eller jer begge lykkelig (og heller ikke jeres datter)

Altså! Se hver for sig i øjnene at hvis du opgiver at få dit ønske opfyldt – ofrer det for din elskede – er en konsekvens at du kan komme til at fortryde det og at det høre med til det offer du giver og af det er dig alene der må bære smerten ved denne konsekvens. Og se også i øjnende at din elskede uundgåeligt kommer til at lide under dit valg, hvis det ikke bliver det valg han vil træffe.

Såfremt det bliver din mands ønske som bliver opfyldt så overvej sammen med ham (men ikke med jeres datter!) om du og han kunne tænke sig at tale om dette en gang om året i fremtiden.

Vi beklager dybt at vores svar kommer så sent og vi er parate til at svare på en ny mail fra jer.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *