Enten eller – eller både og!

Spørgsmål.

Jeg er i en svær situation, som giver mig utallige store bekymringer. For to år siden blev kærester med det dejligste menneske. Vi er stadig sammen, og jeg elsker ham meget højt. Han er den person, der kender mig allerbedst. Han elsker mig som jeg er, han giver mig tryghed og han får altid mit humør op. Og så er han min bedste ven. Efter vi har været væk fra hinanden et stykke tid, kan jeg slet ikke vente med at se ham igen. Min kæreste lider af ADD samt aspergers, hvilket han først er blevet diagnosticeret med, for et lille års tid siden (han er 22). Han har fungeret fint i det meste af sin opvækst – har altid været genert samt haft meget brug for rutiner, men ellers en helt almindelig dreng. Da vi blev kærester, var min kæreste ramt af en depression, hvilket ikke er unormalt for unge med en aspergers/ADD-diagnose, så vidt jeg ved. Han er droppet ud af gymnasiet flere gange pga. depression, og er nu i gang med at færdiggære det sidste år (tredje forsøg). At vi blev kærester hjalp en hel del på hans humør og velbefindende, og han har ofte fortalt, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre uden mig, og at jeg har ændret hans liv. Det er jo utrolig dejligt at høre, og en fantastisk fornemmelse, at man har hjulpet det menneske man elsker allermest. Det første år vi var kærester, boede vi hver for sig, men sås hver dag. Jeg var i det år tre måneder i Asien, hvilket tog utrolig hårdt på ham, og det begyndte at gå ned af bakke igen. Da jeg kom hjem fra rejse, valgte vi at flytte sammen, da vi gerne ville have hinanden tæt på hver dag. Det er en beslutning var vi begge har været rigtig glade for. I slutningen af mit andet sabbatår (forår 17) besluttede jeg at jeg ville søge ind på uddannelse efter sommerferien, da jeg trængte til at lære noget igen. Jeg undersøgte mulighederne, og endte med at søge ind på en udd. i Odense, som var min 1. prioritet, samt en udd. i Aarhus, som var min 2. prioritet. Det har altså længe været en realitet, at jeg skulle flytte. Han hadede tanken om at vi ikke skulle bo sammen, men som jeg forstod det, ville han blot at jeg fulgte min drøm. Jeg var så heldig at blive optaget på min drømmeudd. i Odense, og er nu flyttet hertil. Jeg er glad for livet her og synes det nye studieliv er så spændende. Jeg elsker at lære noget, og er vild med det sociale liv man får på universitetet. Alt ville være godt, hvis det ikke var for min kæreste, som er gået fuldstændigt ned med flaget. Han er ved at komme ned i en svær depression igen, og jeg vil vurdere at han er selvmordstruet. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det. Føler at det er min skyld, at han er havnet i den situation. Jeg er så bange for at miste ham. Han har ikke været i skole den sidste uge, så frygten for at han bliver smidt ud fylder også en del. Jeg havde planlagt at tage hjem til Aalborg i weekenden for at besøge ham. Jeg kunne slet ikke vente med at se ham glad og kunne ikke vente med at se ham, for jeg savner ham virkelig. Men han har sagt, at han vil foretrække at jeg ikke kommer – han tror, det vil gøre savnet større. Jeg kan ikke lide, at hans humør er så styret af min tilstedeværelse – vil jeg aldrig kunne gøre noget selv, uden at hans humør påvirkes? En del af mig har lyst til at droppe alt andet og være sammen med ham – han er trods alt det vigtigste i mit liv. Jeg er bange for at miste ham – det ville være at give slip på den bedste mand i verden. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kan finde nogen, der passer så godt til mig som ham. Alternativet er at blive her, og så hvad der sker. Jeg er bare meget bange for at han får det værre og værre, og at jeg til sidst mister ham helt. Jeg kan slet ikke tænke klart mere, fordi jeg er så ked af at han har det skidt. Mine forældre og meget af min omgangskreds ville ikke være særlig meget for, at jeg droppede mit liv her til fordel for min kæreste. Men jeg tror ingen af dem forstår, hvor meget han betyder for mig. Hvad tænker i om det hele? Har brug for at høre det fra en, der ikke kendes os Knus mig

Svar.

Kære Kristina.

Du skal ikke vælge mellem din kæreste (k) eller din uddannelse (u) og du skal ikke opgive nogen af dem.

Du skal derimod holde fast i både k og u og give dem hver så meget du kan og herunder udholde den tvivl og usikkerhed og frustration der opstår når en sådan balance ska oprettes og vedligeholdes (når du f.eks. af og til skal vælge at prioritere k for u eller omvendt) Det kræver også, at du lytter til og stoler på dig selv og handler derefter. F.eks. vil vi aktuelt råde dig til at besøg din k som du har planlagt selvom han har en anden mening. Ligesom vi i øvrigt vil råde dig til kun at rådgive din k én gang, når du gør det, hvis du føler trang til det.

Vi vil ikke rådgive dig mere, for ud fra din mail fornemmer vi, at du godt kan gå videre selv.

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *