Lad tiden arbejde

Spørgsmål.

Kære brevkasse Jeg er en kvinde i slut-20’erne med fast arbejde, lejlighed, gode venner og familie og ingen økonomiske kvaler. Jeg har en sød kæreste på 30, som jeg har været sammen med i godt 1,5 år. Vi har det godt, og er lige kommet hjem fra en rigtig god sommerferie sammen. Det føles som om, at vi er hinandens “eneste ene”. Men han har ikke lyst til at gå skridtet videre og flytte sammen. Han er ikke klar, han ved ikke, hvornår han bliver klar, men til gengæld er han overbevist om, at han en dag bliver klar. Jeg tænker, at vi i hvert fald skal prøve at bo sammen, inden vi stifter familie, men jeg frygter, at vi først begynder at stifte familie, når det biologisk ur er ved at gå i stå. Vi står i hver vores lejr. Han vil først flytte sammen, når det “føles godt i maven”. Jeg, derimod, tror, at det at flytte sammen vil vise os, om vores forhold kan stå distancen – at man i kærlighed også godt må være lidt modig. Jeg har foreslået, at han flytter ind en måneds tid for at mærke, hvordan det føles og afmystificere ideen om at bo sammen. Det mener han ikke vil gøre en forskel. Jeg kan og vil ikke tvinge nogen til at bo sammen med mig, men det føles som en afvisning og jeg føler, at min skæbne er ude af mine hænder, fordi vi ikke kan arbejde hen imod et kompromis. Jeg ved ikke, om jeg er frygtelig urimelig?

I vildrede.

Svar.

Kære…

Du har ret i, at kærlighed er forbundet med mod. Efter vores opfattelse også med offervilje.

Ud herfra følgende råd:

Gør det klart for dig selv, at du nu har tilkendegivet overfor din kæreste, hvordan du ønsker, at fortsætte jeres forhold. Og gentag ikke dette før en tid du kan stå inde for i dig selv. F.eks. til næste sommer.

Skriv evt. dagbog i `ventetiden´ om hvordan det føles, at lade tiden arbejde. Hvis kæresten i mellemtiden skulle komme på andre tanker, så fortæl ham, at du først til sommer vil overveje sagen igen.

( De gamle anså tidens Gudinde for at være en af de største, og det gør vi også, og en stor ”Gudinde” bliver vred, hvis man ikke lader hende komme til.)

Venlig hilsen

Ulla og Ole

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *