Får kæmpe nedtur når jeg vågner

Spørgsmål:

Hej,

Jeg er en velfungerende ung mand i gang med min bachelor. Bor og lever sundt, og har umiddelbart ingen stress eller nedgange i mit liv på nuværende tidspunkt.

Jeg har nu for anden gang oplevet, at vågne og opleve EKSTREM nedtur. Det starter med jeg “drømmer” på stadiet lige inden fuld søvn, og har en god følelse i kroppen. Mine tanker er begge gange løbet rundt om, at jeg har styr på mit liv – jeg synes jeg føler tilstedeværelsen (i min psyke) af en dreng der er glad og snakker til mig roligt. Jeg ser ikke denne dreng, det hele foregår i mit hoved. Så går der et sted mellem 10min og 30min og så tager situationen en 180 graders vending. Jeg vågner og føler en meget ekstrem form for nedtur og nedgang i mit liv helt generelt. Drengen jeg føler synes jeg virker nedtrykt / græder og har det dårligt. Jeg er svimmel, og det føles som om jeg ikke helt kan gå lige. Er nød til at stå op og gå ud på toilettet og kigge på mig selv og VIRKELIG fokuserer på, at tænke rigtig gode tanker. Føler jeg kæmper en indre krig i mit hoved af gode og dårlige tanker. Når de dårlige vinder (over en periode på tilnærmelsesvist 30 sekunder) så føler jeg næsten det ikke er til at leve.
Jeg så en udsendelse med Bubber (håber ikke dette eksempel skaber mere forvirring end gavn) men han følte efter hans “chili stunt”, at den tilstand han var i, der ville han hellere dø hvis det skulle blive ved. Så slemt har jeg det også når det er værst. 🙂

Jeg oplever at det hjælper, hvis jeg fokuserer på noget andet . Dette kan være fjernsynet eller mobil telefonen, men jeg ryger hurtigt ud i tanke krigen igen. Hele denne oplevelse tager omkring 30 min, og kan mærke efter 20min at tankerne går væk, men at jeg føler mig svimmel og “ude af mig selv”. Det mærkelige ved denne oplevelse er også, at når denne oplevelse er slut, så føler jeg mig meget “skarp” eller “fokuseret”. Har samme følelse som, lige inden du går til eksamen og lige er 10-20% mere vågen. Dette giver mig en smugle problemer med, at sove. Jeg tror ikke denne skarphed skyldes adrenalin, eller noget lignende, da jeg tog min puls mens jeg følte denne utilpashed, og har ikke forhøjet puls eller føler nogen form for frygt. Jeg er bare EKSTREMT “deprimeret” selvom det sikkert heller ikke er det rigtige ord for det.

Jeg kan også forklare min følelse som, hvis ens dopamin center i hjernen blev aktiveret (de glade følelser lige inden det vender) og så bliver centeret tømt ud med en hulens fart (når jeg får dårlige følelser) og så er det kampen om, at få gode følelser tilbage i centeret der tager 30min ca.

Håber i kan give mig en pejling. Jeg føler mig som sagt ikke stresset for tiden, jeg har det godt og synes ikke jeg føler mig nede i hverdagen. Jeg har det dog med at “feste” lidt meget i weekenderne, med alt hvad det indebærer. Kan dette være grunden til mine oplevelser?

MVH

Svar:

Hej unge mand,

Og mange tak for din henvendelse til Psykologpostkassen.

For mig at se kan det handle om to ting (men jeg kan jo også kun svare ud fra det du har skrevet). På den ene side kan det handle om, at du ganske enkelt forsøger at lægge låg på nogle følelser og tanker du har i dig, følelser og tanker som du helst ikke vil være ved, og som måske forsøger at ændre på dit selvbillede af, at alt er godt. Er det noget som rammer dig på nogen måde, altså at du febrilsk forsøger at lukke ned for tanker og følelser, som du syntes er ”forkerte” at have, eller ikke tør give udtryk for, måske fordi du har lært at det er pinligt, eller ”det gør man ikke”? Selv i den mail du sender til os sætter du ikke ord på hvad det er for tanker har når du vågner om morgenen, andet end det jo er tydeligt, at det ikke er positive tanker. Jeg syntes det bedste du kan gøre er at lade tankerne få lov at flyde, måske du endda skal skrive dem ned. Det er vigtigt for dig at acceptere, at sådan har du det nogle gange – og så når du er klarere i hovedet forsøge virkelig at se på de tanker/følelser – hvad handler de om, og hvorfor mon du har dem? ”Hvor” kommer de fra?

Den anden vinkel er, at du skriver at du i weekenden fester meget med alt hvad det indebærer. Hvis der også er stoffer involveret, ja så er det jo meget velbeskrevet at den unaturlige følelse af at være helt igennem overstadisk og ”høj” (koblet med en følelse af, at man nærmest virkelig er supermand), ja det kan jo kun føre til en kæmpe nedtur bagefter. For den følelse stofferne giver er jo på ingen måde naturlig, og er per definition umulig at opretholde når stoffernes effekt aftager. Ingen er supermand – og det kan være hårdt at acceptere når stofferne ikke længere virker.

Bedste hilsner

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *