Forhold til mand – skal hente hans barn (drøm)

Spørgsmål:

Jeg er i en bus sammen med min kæreste Thomas (i drømmen, er single i virkeligheden), vi skal hente hans søn Rasmus hos Thomas forældre, og det er også første gang jeg skal mødes hans søn.
De mener (Thomas og hans familie) at jeg skal hente Rasmus, som sover i det sidste værelse på loftet, i de andre rum er der andre børn som også sover. Jeg synes trappeopgangen er for snæver til at jeg kan kommer der op, er bange for at sidde fast. De henter ham. Da han er kommet ned og jeg skal til at tag ham op sammen med nogle poser, får jeg lidt overbalance og falder lidt over i Thomas bror. Vi kommer ud i bussen og Rasmus løber hen til Thomas og fortæller hvor klodset jeg var og alle griner, også mig.

Molly

Svar:

Hej Molly,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen – jeg beklager det meget sene svar, men vi får rigtig mange henvendelser.

Nu da du i virkeligheden er single kan drømmen være et billede på, hvordan du arbejder på at få fat i det i dig selv, som drengen Rasmus er et udtryk for. Noget (positivt) drenget måske – ala noget i stil med eventyrlyst, fantasifuldhed, gå-på-mod med videre. Det er altså noget du har svært ved at få fat i, og må have andres hjælp til. Helt grundlæggende kan drømmen også være et billede på din kontakt til det mandlige i dig selv, men også i virkeligheden. Med andre hele din adfærd og følelser/tanker omkring dette kan afspejle din tilgang til det mandlige. Men du ved så bedst, hvilke følelser der i øvrigt var på spil i drømmen. Læs eventuelt dette indlæg (http://dreamalive.dk/drommetydning-sex-dromme-om-sex-hvad-betyder-det/), om det mandlige og kvindelige i drømme – ud fra eksemplet om at have sex med en fremmed af modsat køn. Det er jo også centralt, om du kender ham Thomas, og hvad du forbinder med sådan en som ham. Din drøm kan således være et billede på din kontakt til det i dig selv, der minder om ham Thomas (hvis du altså kender ham), eller i hvert fald det i dig selv, som minder om den adfærd Thomas i drømmen giver udtryk for.

Håber noget af dette giver dig en ide om hvad din drøm handler om.

Bedste hilsner

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *