Kan de sociale miljøer have indflydelse på hvem vi bliver?

Jeg går i 8. Klasse på ourefriskole.
Jeg er midt i en projektopgave i skolen, jeg har om socialemiljøer.
Jeg vil sætte stor pris på at få nogle svar fra folk der ved hvad de snakker om.

Kan opvækst og miljø have så stor indflydelse på hvem vi er og bliver til, ændre vi os efter hvor vi befinder os henne?
Er der højere forventninger til rich kids end børn i hårde og mere belastede miljøet, hvis jeg hvorfor?
Hvordan kan det være at der er langt flere fordomme om etniske og socialt udsatte bør

Kære M.
Tak for din mail, hvor du beskriver at du er ved at lave en projektopgave om sociale miljøer, og om vi ændrer os, afhængig af de miljøer vi befinder os i. Du spørger også til om forventningerne til børn i de forskellige miljøer kan være forskellige og hvorfor? Endelig spørger du til, hvordan det kan være, at der er langt flere fordomme om etniske og socialt udsatte børn og unge?
Det er da en spændende opgave, du skal igang med at lave. Det er spændende, at skulle tænke over sådanne spørgsmål, når man er i din alder. Det bedste ville nok være at starte med at gå på biblioteket og finde nogle bøger om sociale miljøer, og hvad dette er for noget.
Jeg kan jo ikke lave opgaven for dig. I bedste fald kan jeg inspirere dig. Men selvfølgelig har de social miljøer under opvæksten indflydelse på vores liv. Et tankeeksperiment! Forestil dig at du blev født i et slumkvarter i Bogota’ i Sydamerika. Det ville ikke helt være det samme, vel? Din mor var måske bare stukket af hjemmefra, og levede fra hånden til munden, og gik med dig under armen i en papkasse, fordi der heller ikke var nogen far, han var også stukket af. Du sov “trygt” i papkassen under åben himmel i parkerne ved siden af din mor, som holder øje med om betjenten nu igen kommer og smider Jer væk.
Det er ikke en start på livet, der lover godt for fremtiden, hvis ens vilkår er så ringe fra starten.
Omvendt er der jo beskrivelser af enæggede tvillinger, der er vokset op i vidt forskellige miljøer, men så alligevel har udviklet sig relativt ens. Her er det så, at man kan sige, at det er generne, der bestemmer i den sidste ene, hvad vi bliver til. Diskussionen om arv og miljø er meget spændende. God fornøjelse med det.
Forventningerne til om man passer sin skole og bliver ambitiøs og sigter mod stjernerne i sin stræben for at komme frem i livet, handler ofte om, at man kan have nogle forældre, der er veluddannede, som tidligt indpoder i deres børn, hvor vigtigt det er, at komme igang og gøre noget ved tingene. Hvis man har nogle forældre, der er ligeglade, så er det sandsynligt, at man også bliver det selv, eller så kan det være, at man kan være heldig at have en anden relation, der hjælper en, og som tror på en og som klapper en på skulderen, når det går godt, og som hjælper en til at udfolde sine talenter og evner. Man kan være et mælkebøttebarn. Eksempler på mælkebøttebørn, det er sådan nogen som Lisbeth Zornig Andersen og Yahya Hassan.
Medierne fremstiller al balladen, som danner udgangspunkt for fordomme. Alt det som går godt, det ser vi jo ikke altid.
God fornøjelse med opgaven og god jul
Venlig hilsen
Pelle Larsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *