Ked af mit ellers gode liv

Spørgsmål:

Hej.
Jeg ved egentlig ikke hvad det er med mig. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg egentlig ikke kunne blive gladere. Jeg ser mine venner hver dag, har det godt udenfor hjemmet, har et udmærket forhold til min familie. Jeg kunne ikke have det bedre. Jeg er oprigtigt glad, over alt der sker i mit liv.
Alligevel er der tidspunkter, hvor jeg lige pludselig får en mærkelig mavefornemmelse, en nærmest tom følelse, der prøver at fortælle mig, at der er ét eller andet galt, som om min krop prøver at overbevise mig om, at jeg har det dårligt. Den vil ikke have at jeg er glad.
Det gør mig virkelig frustreret, da jeg ikke aner hvad den fornemmelse betyder, og den tager alle mine følelser væk, og efterlader mig lille og forvirret. Det for mig til at føle, at jeg er ekstremt glad, men på samme tid har det elendigt. Den forvirring er frustrerende. Jeg har ingen anelse om, om jeg er oprigtigt glad, eller bare lader som om.
I min hverdag, er jeg ikke i tvivl om, at jeg er oprigtigt glad, og egentlig ikke kunne have det bedre, men når den følelse kommer føler jeg mig… ubrugelig. Jeg får nogen gange egentlig bare lyst til at dø, indeni.
Men der er flere grunde til, at jeg ikke giver efter for det.
1. Jeg er helt ekstremt bange for at dø.
2. Jeg ved at den følelse kun er midlertidig, og selvom den kommer tilbage, kan jeg sagtens klare mig igennem det.
3. Jeg elsker mit liv, mine venner, min familie, alle folk der betyder noget, selv youtubere og bands, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden. Mennesker betyder generelt meget for mig.
4. Jeg ville aldrig såre nogen, ved bare en dag at give efter, når jeg i forvejen ikke har lyst.
5. Det ville få mig til at føle mig så svag, at jeg nok bare ville få det endnu værre den sidste tid.
Men det jeg prøver at sige er, at mine følelser forvirrer mig, og jeg ved ikke hvorvidt jeg er glad, sur, ked af det, vred, jaloux eller noget andet. Jeg bliver helt tom.
Hvad er der galt med mig?

Klondike

Svar:

Hej Klondike,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen.

For det første – jeg tror ikke der er noget ”galt” med dig – i hvert fald ikke i betydningen ”skør” eller lignende. Der er mange som har det på samme måde som dig. Jeg har også selv været der. Følelsen af, at alt – set udefra – jo er ganske godt, men indeni føles det som om, at der mangler noget helt essentielt, og man er bare ikke glad. For det andet – holdt fast i ikke at give efter – der er alt for mange gode grunde til at holde fast.

Jo flere mennesker jeg har været i kontakt med som har det lige som dig, jo mere tegner der sig et billede af, at det ofte handler om, at man lever et liv, som egentlig ikke er ”ens eget”. Med andre ord – man prøver ihærdigt – i alt hvad man laver – at leve op til nogle forventninger, som andre har defineret (og som man så har gjort til sine egne).  En palliative (hospice) sygeplejerske Bronnie Ware lave for et par år siden en undersøgelse, hvor hun spurgte folk der lå på dødslejet om der er noget de fortryder, nu de ligger og kigger tilbage på deres liv. Den største fortrydelse er følgende: ”Jeg ville ønske jeg havde haft modet til at leve mit liv i overensstemmelse med hvem jeg er, og ikke ift. hvad andre forventer.” Hvis man lever et liv ude af trit med hvem man egentlig er indeni, ja så bliver man trist. Selvom det udefra set godt kan være det ”rigtige” liv (rigtige job, rigtige venner, rigtige bopæl etc.). Til gengæld kræver det stort mod at bryde med det liv man har levet til nu.

Men jeg syntes du skal spørge dig selv; er der noget sted i mit liv (arbejde, fritid, dine venner), hvor jeg på en måde gør noget som jeg godt kan mærke ikke giver mig ægte glæde? Hvor jeg på en måde mærker at jeg burde lave noget andet? Prøv at kigge tilbage på din karriere (jeg ved ikke hvor gammel du er, og hvor meget arbejdserfaring du har) – kig på, om du har haft nogle succesoplevelser som virkelig gjorde dig glad. Spørg så; hvad var det præcis du lavede dér? Sådanne oplevelser kan give et hint om, hvad dit job bør indeholde; hvad det er du skal lave for at blive glad. Derudover kan din tristhed selvfølgelig skyldes noget helt andet – måske en ubearbejdet oplevelser som rumsterer i dig, og som du aldrig har snakket med nogen om.

Det er selvfølgelig svært for mig at vurdere ud fra din beskrivelse præcis hvad der er på spil i dit liv. Derfor tror jeg du ville kunne få meget ud af at analysere dine natlige drømme – hvis du ellers kan huske dem. Hvis ikke kan du se her hvordan du kan blive bedre til at huske dem: http://dreamalive.dk/5-gode-rad-til-bedre-at-huske-dine-dromme/. Vores drømme siger meget præcist hvad det er der sker i os. Du er meget velkommen til at skrive igen med en drøm du har haft – for at få en forståelse af den.

Bedste hilsner

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *