Min søsters dreng på 25 år er et monster

Min søsters søn på 25 har voldsomme problemer med sin økonomi, hashmisbrug og uddannelse, som han måske ikke får færdiggjort.
Hun finansierer hans økonomi, da han ellers vil bruge alle sine penge og være boligløs. Han låner konstant penge af hende, og har gjort det i mange år. Min søster bliver syg af det, og hendes ægteskab vakler pga. dette

Jeg har flere gange opfordret hende til at søge professionel hjælp. Det har hun gjort, men hun synes ikke det hjælper. Min fornemmelse er, at hun heller ikke har arbejdet med i den hjælp, hun har fået.
Jeg har hørt på denne konflikt i mange år, men magter det ikke mere. Vi er flere i familien, som føler os magtesløse.

Det er som om, jeg/vi ikke kan trænge igennem til hende. Er det nok at sige hun skal sætte en grænse overfor sin søn? Det har vi sagt i mange år.
Skal dog siges, at hun har forsøgt det, men min nevøs svar er, at han så vil begå et røveri for at skaffe sig penge. Så bøjer hun af, og giver efter for hans pres.
Han har det meget skidt og er meget ensom, men han manipulerer jo også med hende.

Kan jeg overhovedet gøre noget her??

Kære Moster til en misbruger.
Tak for din mail, hvor du beskriver, hvad det gør ved dig, at du skal se på, at din søster finansierer en ung mands misbrug, og som oven i købet truer med at begå et røveri, hvis hun ikke vil gøre det. Jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret både af hensyn til din søster men selvfølgelig også din nevø.
Det du kan gøre, det handler bl.a. om at støtte din søster i, at der skal gøres noget ved det. Den dreng er ved at udvikle sig til et “monster”. Det ved din søster også, men det er svært for hende at se det. Det værste er, at drengen nok også selv ved det, men han er bare bange for, at nogen skal tage “magten” fra ham. Det er muligt, at der en gang for længe siden har været sat grænser for ham, men det er en saga blot, og grænseoverskridende adfærd er blevet det normale for ham. Men din søster kan ikke gøre det alene. Hvor er drengens far henne i dette her? Hvis han var der, ville det sandsynligvis ikke have udviklet sig så drastisk.
Du kan skrive en “bekymringsmail” til de sociale myndigheder i den kommune, hvor det foregår. Altså, hvor du beskriver problematikken, faktisk som du har gjort her i mailen. Du kan også prøve at tromme nogle flere voksne familiemedlemmer sammen i et “familie råd”, hvor drengen også er med, og hvor problemet bliver forelagt, og at nu skal der sættes en stopper hans fuldstændigt uhørt urimelige adfærd, for der er ingen, der længere kan holde til at kikke på, hvordan han opfører sig, og hvis det er sådan, at han har et misbrug, så findes der hjælp at hente fra Misbrugscenteret til sådanne problemer, og det kan ikke gå stærkt nok, for han skal til at blive voksen og tage skeen i den anden hånd.

Held og lykke med det hele

De beste hilsner
Pelle Larsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *