Glemmer altid noget, blå p-piller (drøm)

Spørgsmål:

På det sidste har jeg vågent brat op med en stærk føles af at have glemt noget, og jeg løber små forvirret ud og ser om jeg har husket det jeg drømte jeg havde glemt lige inden jeg vågende.
Det jeg drømmer mest lige inden jeg vågner, er at jeg har glemt at tag mine p-piller, som i drømmen altid er blå og stor (på størrelse med en fingernegl, eller at jeg har glemt at smørere min madpakke eller glemt at låse døren.
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke haft glemt nogle af de ting jeg drømmer jeg glemmer, men jeg er lidt træt af at vågne brat efter at have sovet en times tid, for det er ubehageligt at vågne sådan.
Hvad kan det betyde at det er det samme ting jeg drømmer og jeg vågner så brat lige efter?

En anden ting jeg har tænkt lidt på er om det at snakke og gå i søvne har noget at gøre med drømmetydning?
Tænker om det man drømmer har større betydning eller sådan noget?

Freja

Svar:

Hej Freja,

Tak for din henvendelse!

Der er jo mange gode spørgsmål i din henvendelse. Lad mig starte med det sidste først – om det man drømmer har større betydning? Det korte svar er – ja, det har det uden tvivl. Videnskaben er grundlæggende uenig om drømmenes betydning – især hvorvidt selve drømmeindholdet har nogen betydning. Svaret afhænger grundlæggende af, om du tager traditionelle ”hjerneforsker”-briller på, eller om du er mere psykologisk i din tilgang til drømmene, og blandt andet kigger på drømmeindholdet, og hvordan det relaterer til vågenlivet. Hvis du er hjerneforsker er drømmene sådan lidt sat på spidsen jo ”bare kemi” – alt imens – hvis du tager de psykologiske briller på, ja så er drømmene alt andet og meget mere end kemi. Der er masser af studier der viser, at drømmene har stor betydning for os – både afspejler de vores tanker og problemer i vågentilstanden (altså det vi er bevidst om) – men de peger også på ting der foregår i os, som vi ikke er så bevidste om. Og det at gå og tale i søvne er jo ganske enkelt det der sker når vi udlever vores drømme – når vi går rundt og gør og siger det, som vi gør i drømmene. Normalt er vi lammet/paralyseret når vi sover, men enkelte gange er vores hjernes evne til at ”lamme” os ikke altid fungerende. Især hos børn og teenagere kan det at gå og tale i søvne være udbredt.

Og tager vi så fat i din drøm og dennes indhold… Ja så falder jeg jo meget over dette konstante indhold i dine drømme for tiden der handler om at have glemt noget. Det kunne være et billede på, at du er enormt stresset i dit liv lige nu, og at du halser rundt for at nå alt det du skal, og grundlæggende ofte er bange for at have glemt noget vigtigt. Drømmen kunne derfor sige; ”slap af Freja! – det går nok det hele – du skal lige til at komme ned i gear, og sige til dig selv, at det hele grundlæggende er OK”. Jeg syntes jo det er interessant, at dine p-piller er store/anderledes – og det får mig til at tænke på hvordan du egentlig har det med at tage p-piller – er det grundlæggende noget du har lyst til – eller er det noget du gør for at gøre nogle/andre glade – eller bare fordi at ”det gør man jo”? En blå pille virker på mig i en drøm som noget giftigt – noget der ikke er godt for kroppen. Og der er jo andre måder at beskytte sig på.

Bedste hilsner

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *