Pointlessness

Spørgsmål:

Hej,

En tanke jeg har rodet med i et stykke tid, er hvor meningsløs eksistensen er. Uanset hvad jeg gør, så vil jeg alligevel være død om tres år (eller tidligere, hvis jeg er uheldig). Den eneste måde jeg kan skabe mening for mig selv, er ved at præge verden i en eller anden grad. Måske gøre til et lidt bedre sted for de kommende generationer (hvilket ikke giver særlig meget mening, hvis der gøres flere negative handlinger som overruler de “gode” ting som jeg evt. måtte gøre), eller i hvertfald gøre et eller andet for, at jeg kan blive husket når jeg ikke er her mere. Men selv det er også meningsløst, fordi der er nogen pointe med livet.

Verden virker bare utrolig kynisk. Vi slaver i årevis for – måske – at få et “drømmejob”, hvor vi så skraber kroner sammen, indtil vi på et tidspunkt bliver pensionerede og dør – og forhåbentlig har formeret os i mellemtiden. Bare for at samfundet kan kører videre, uden nogle tanker for andet end fortsættelse af det. Hvad er så meningen med det rotteræs mange af os friviligt melder os ind i, hvis det ikke bringer nogen personlig lykke?

Og ved jeg godt – et eller andet sted – at det er en destruktiv tankegang. Fordi måske meningen med livet slet ikke er relevant? Det kan godt være eksistensen er meningsløs, men når man alligevel er her kan man vel ligeså godt bare nyde det. Men jeg føler bare jeg en slave til tiden. For hver gang jeg laver en eller anden ligegyldig aktivitet (opvask, tøjvask, oprydning) virker som tidsspild. Og hver gang jeg laver et eller andet der giver kortvarig glæde føles det som om jeg burde bruge tiden mere fornuftigt.

Tror også meget af det kommer af, at der er mange oplevelser jeg stadig ikke har opnået. Har været ret socialt akavet siden jeg kan huske det (arbejder på at forbedre det, men er stadig hyper-opmærksom på mig selv og min opførsel. Tror jeg har en tendens til at overanalysere alting i sociale sammenhænge. Har en smule paranoia). Har heller ikke f.eks. haft en kæreste, og bare generelt alt for tilbageholdende. Jeg har ikke nogle problemer med small talk, men synes det er ufatteligt svært at skabe nogen dybere kontakt end det. Formår aldrig at eskalere tingene. Føler mig bare så uffattelig kedelig når jeg stiller de samme spørgsmål igen og igen til forskellige personer, selvom jeg godt ved at alle nok stiller de spørgsmål.

Ved ikke helt hvorfor jeg skrev det her, men håber du/I kan give mig en eller anden respons på det. Føler bare at bliver mere og mere følelseskold for hver dag.

Svar:

Hej,

Tak for din henvendelse til Psykologpostkassen. Når jeg læser din mail kommer jeg straks til at tænke på en bog af Irvin D. Yalom som hedder ”Meningen med livet – og andre psykoterapeutiske fortællinger”. Den bog syntes jeg du skal købe (e.g. på www.saxo.com). Irvin er selv uddannet psykiater, og er selv meget aktiv indenfor hvad man i dag ville kalde den ”eksistentielle psykoterapi”. En del af denne terapi arbejder med 4 uomtvistelige faktorer i menneskets liv; død (vi skal dø), frihed (vi har friheden til at vælge hvordan vi lever vores liv, men gør vi brug af den frihed?), eksistentiel isolation (vi er grundlæggende alene i/om vores liv), samt meningsløshed (fravær af mening med livet). Den eksistentielle psykoterapi dykker meget ned i lige præcis de følelser du går rundt med lige nu. Hvorfor overhovedet ”lægge kræfter” i livet? Vi skal jo alligevel dø, og der er jo ikke nogen mening med det hele. Svaret bliver oftest – jamen hvis du ikke bare vil dø (altså mentalt, dvs. ”gå i stå”), så er du selv nødt til selv at skabe mening i dit liv. Og det er vel også det du er inde på som jeg forstår det.

Noget af det absolut vigtigste ift. ikke bare at blive en del af ”rotteræset”, syntes jeg er at finde ud af hvem man er. Eksempelvis kan du spørge dig selv; hvad er jeg god til? Hvad giver mig energi at lave? Og så i videst muligt omfang forme dit liv og din karriere derefter. Altså aktivt tage stilling til dette, og ikke bare ureflekteret følge og acceptere de muligheder, som bliver givet dig (det syntes jeg nemlig karakteriserer dem der for alvor lever ”rotteræset” – de stopper ikke op og reflekterer sådan som du gør nu). I stedet skal du arbejde på at forme dit liv som du gerne vil leve det. Og så vide at det aldrig vil blive 100% som du godt kunne tænke dig det, men at du kan komme tættere på end du måske er nu.

Derudover – det sidste du beskriver er hvordan du selv oplever dig som ”kedelig”, og jeg har en fornemmelse af, at det netop kan handle om, at du ikke selv helt ved ”hvem” du er og hvad du egentlig står for. I dette arbejde har jeg selv haft rigtig godt udbytte af at arbejde ud fra  dette ”selvtillids”-værktøj (tænk ikke så meget over at det er ordet selvtillid der bliver brugt): http://www.psykoweb.dk/selvtillid/2.htm.

Bedste hilsner

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *