Vi er uenige om opdragelsen

Jeg er ved at blive vanvittig over min uopdragne søn Elias, og min samlever Claus gør intet.

Claus opdrager som hans mor mener bedst (hvilket kommer til udtryk i jævnlige stikpiller fra hans mor, hvor hun siger, at vi opdrager Elias forkert, hun blander sig en del), Claus mor er pædagog, og derfor synes Claus det er ok at hun blander sig, da hun har haft med børn at gøre i flere år, og derfor ved bedre end os forældre. Jeg har desværre ikke min mor som jeg kan spørge, så står ret alene med mine holdninger.
Claus har 2 brødre, som alle er gode milde stille og artige drenge i dag (den yngste kan til tider være ret uopdragen overfor sine forældre.) P.s. han bor hjemme ved sine forældre i weekenden, for så kan han få gratis mad, og så kan hans mor også lige ordne alt hans vasketøj. Eks. Kan han finde på at sige: hvorfor er der aldrig en skid i det her køleskab eller du fatter heller ikke en skid eller hvor helvede er min skjorte henne mv., de siger ikke noget til at han står og sviner dem til, for han jo den yngste – lille pus), men de er ikke kriminelle, tager ikke stoffer, har et arbejde mv. De har aldrig det med at ”straffe” sine børn eller brugt konsekvens, hvis de ikke har hørt efter, det har ikke været nødvendigt. En politimand har engang udtalt, at han synes det var imponerende, at Claus mor Tulle og far Keld kunne opdrage 3 drenge så godt, han har aldrig set noget lignende.
Tulle har en god hukommelse, og hendes drenge har altid været søde som små. Hvilket jeg ikke tror på, man kan som regel altid kun huske det gode og ikke omvendt, men det er jo nok også bare mig der er fra forstanden.
Min opdragelse er lidt strengere, som Claus siger, militæragtig (ret overdrevet), han er meget imod mine principper og min måde at gøre tingene på.
Er alle børn ens, og skal de opdrages ens? Eller kan der være forskel på gener (mine gener), så man ikke kan sammenligne børn og opdragelse?
Elias 3 år (meget temperamentsfuld dreng – hvilket han har fra moren):
Claus synes, at det er ok, at Elias spiser ost og smør forinden brødet (hvortil han har smør og ost i hele hovedet), i stedet for at han skal tage bidder af rundstykket, som jeg mener, at han skal. Hvem har ret?
Elias står op, og han siger, at han gerne vil have noget yoghurt, Claus spørger om han ikke hellere vil vente til vi skal have rundstykker om lidt, nej det vil han ikke, han vil have yoghurt nu. Det får han, og han tager et par mundfulde… Da vi gør klar til rundstykker, fortryder han og vil ikke have yoghurt alligevel, men han vil have et rundstykke. Stod det til Claus, så fik han bare et rundstykke, og så pyt med yoghurten. Jeg mener modsat, nemlig at Elias skal spise yoghurten (eller noget af den) før han kan få et rundstykke, således, at han lærer, at der er ”konsekvens” bag ordene. Hvem har ret?
Elias hopper på trampolin, og Claus kommer hen og holder ham i hånden, mens han hopper, efter 5 min siger Claus til Elias, at nu skal han hoppe lidt selv, Elias flipper helt ud, fordi Claus ikke vil holde ham i hænderne mere, så for at få ro siger Claus; ”hvis du hopper lidt selv, så får du en is”. Hvis du spørger mig, så er det ret usmart at Claus lokker med slik, så vil jeg mene, at det var bedre, at Elias skreg indtil han fandt ud af at det ikke nyttede noget. Hvem har ret?
Vi bor i et boligkompleks, hvor der bor andre mennesker, andre mennesker at tage hensyn til, og derfor vil jeg IKKE have at Elias råber op flere gange, af 2-7 minutters varighed, så hvis han ikke stopper med at råbe, når jeg har bedt ham om det, så kommer han ind, slut med at være ude. Men hvis det havde været hans far, så får han bare lov til at råbe uden konsekvens. Hvem har ret?
Elias kan ikke lege selv, han er mest tryg ved en voksen lige ved siden af ham, hverken udenfor i haven eller inde på hans værelse kan han lege selv, konstant kalder han på os (mest sin far). Claus svarer næsten hver gang, og kommer rendende som sådan en lille hund, Elias ved det. Claus opfordrer ham ikke til at gøre noget selv, såsom at sætte en leg i gang eller andet. Jeg mener det er vigtigt for Elias udvikling, at han kan lege selv, og at man derfor ikke skal komme rendende hele tiden. Hvem har ret?
Jeg ved godt at en dreng på 3 år snakker meget, og det skal der være plads til, men skal der ikke også være plads til vi andre, når der spises aftensmad ude i byen eller er det ok, at det hele drejer sig om Elias? Elias gør alt hvad han kan for at han får alt opmærksomheden hele tiden, faren tror dog ikke, at det er bevidst at Elias snakker uafbrudt og spørger om det samme 10 gange, han afbryder os andre og fylder det hele. Det mener jeg er forkert, han skal have lov til at snakke, men han skal også have forståelsen af hvornår det er nok, og vi andre også skal have lov til at snakke. Hvem har ret? Claus har ofte været træt af hans niece fordi hun fylder meget, når vi er samlet, alle de gange han har brokket sig over hende. Nu gør hans egen søn det samme, men det kan han sjovt nok ikke se.
Claus mener heller ikke, at Elias er stor nok til at forstå, at man skal sidde pænt ved bordet, når man spiser. Hvis det stod til Claus, så betød det ikke noget, hvis Elias havde fingrene nede i al slags mad, han mener at Elias stadig har alderen hvor han har behov for at føle sig frem, så pyt med at Elias har mad i hele hovedet, i håret, på tøjet, på gulvet. Han synes det er ok, at Elias sidder og gurgler i hans vand, eller sidder med hånden nede i hans kop. Modsat mig. Jeg synes, at hans skal begynde at sidde pænt og gøre ting rigtigt ved bordet. Hvem har ret?
Selvom det er imod Claus principper at ”straffe” og have konsekvens overfor Elias, så har vi I en lang periode har vi brugt sengen som ”straf”, det synes vi begge er forkert, da han jo ikke skal forbinde sin seng med ”straf”. I stedet beslutter vi at placere ham i en højstol (så kan han ikke løbe nogen steder, og han kan ikke vælte den), med hovedet mod væggen, og så kan han sidde der og sunde sig og komme til fornuft. Men det glemmer faren hurtigt, og Elias gør som det passer ham. Hvem har ret?
Da Elias var 2 ½, sagde jeg til Claus, at Elias ikke længere behøvede at have 10 sutter i sin seng, men kun en, så ville han have nemmere ved at slippe sutten, når han skulle i børnehave. Han synes jeg var mega urimelig og led, og at det var synd for Elias. Nu har Elias været ved tandlæge, og hun rådede os til at Elias stoppede med at bruge sut. Jeg får først accept på det jeg siger, når der har været offentlige instanser ind over…..
Elias har i en lang periode fået vand om natten, troede det var det bedste for ham, indtil at jeg en dag mener det modsatte. Jeg er sikker på, at Elias blev bevidst om det, og han fik derfor opmærksomhed ved at bede om vand om natten (1-4 gange). Claus synes jeg er mega led, indtil min sundhedsplejerske siger det samme som mig. Claus er i et dilemma, fordi hans mor siger, at Elias skal have alt det vand som han beder om….
Det store problem i alt det her, at vi er totalt uenige om opdragelsen, det er et mareridt. Jeg kan ikke holde ud at gå op af Elias, fordi han er konstant irriterende. Han sætter Claus og mig op imod hinanden, han har da luret, at vi ikke er enige, og det udnytter han, så der rigtig kan komme rav i gaden. Elias han fylder så meget, at vi andre ikke kan være der.

Håber du kan hjælpe mig.
Mvh. Gitte

Kære Gitte tak for din mail, hvor du beskriver opdragelsen og det, der følger med på en meget interessant og medrivende måde. Du beskriver en række episoder med din 3-årige søn, og den måde som du og sin mand tackler det på. Du overlader det så til mig, at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. Jeg vil hellere svare på om det er rimeligt og fornuftigt og etisk og sådanne ting. Det er jo Jer selv, der skal finde ud af det i det daglige med hinanden og drengen.

Til det første spørgsmål. Nej, jeg synes ikke at alle børn er ens og skal opdrages ens. Der må gerne være forskel. Det er heller ikke sådan at forældre absolut skal danne en enig og fuldstændig skudsikker front mod det lille barn, sådan at det kan mærke, hvem der bestemmer og har magten. I en hvis udstrækning må der gerne være en forskel på normerne hos forældrene, det er fint, at der er forskellige normer og grænser, som man som barn kan forholde sig til. Her er det tilfældigvis faderen, der har haft en fri opvækst med fri opdragelse og højt til loftet og en moder, som er blevet holdt i lidt mere stramme tøjler. Der er jo ikke noget af det, der er forkert. Det er fint nok!

På spørgsmålet om det er i orden at ost og smør kommer i hovedet før det kommer på brødet, tænker jeg, at drengen er i en fase, hvor alting stadig skal undersøges. Du kan ikke forvente at drengen på 3 år sidder korrekt på stolen og indtager måltidet efter alle kunstens regler, men det vil komme efterhånden med lidt konstruktiv guidening. Hav en voksdug under hans stol. Hav en serviet til at tørre ham om munden. Hvis ham hvordan du selv gør, når du tager ost på rundstykket. Hav tålmodighed.

Om man skal spise yougurten før man tager rundstykket? Tja…bum bum! Forestil dig at du er til en morgen buffet på et fem stjernet hotel, og du er skrup sulten. Du tager blødkogt æg, du tager juice og yougurt, du tager rundstykkerne, både de grove og fine, du tager flere forskellige slags oste og frugt, og du går på jagt i de spændende fade efter noget, du ikke har smagt før. Men du springer bacon og cocktail pølserne over, for det feder. Du har det hele på en gang på flere tallerkner, du spiser det vel ikke i en bestemt snorlige rækkefølge men sådan efter lyst. Det er heller ikke sikkert at du spiser op. Du levner vel en del. Det er sådan måltidet er! Det skal helst være lystbetonet. Du skal have det godt, når du spiser, det skal føles dejligt. Det skal ikke være en pestilens at komme igennem….fy skamme er ikke sjovt.

Nej, jeg synes ikke, at det er smart at drengen står og råber uden for højt, men igen han eksperimenterer med sin stemme, undersøger den, det kan være at han en dag bliver operasanger. Hvis han ikke får lov til a eksperimentere med det, så finder han jo aldrig ud af det. Så tag ham ud til havet og råb af alle sine lungers kraft til bølgerne og havet! Og det er. Fint hvis drengen kan lære at hoppe på trampolinen selv, men det er jo også hængende og en smule farligt og det er godt at have en voksen i nærheden.

Jeg tænker, at han nok skal få lært at lege selv, når han bliver lidt større. Det skal nok komme. Jeg synes, at du skal være glad for at du har en så tålmodig og rar far, der hjælper sønnen, når han leger i den alder, han har. Det var der nemlig mange fædre før i tiden som ikke gjorde, og det var ikke rart for sønner at opleve, at far aldrig kom, men bare sad og læste avis.

Du kan ikke forlange af sønnen at han skal sidde pænt ved bordet og tie stille, når de voksne konverserer. Det kan ikke lade sig gøre. Så lad ham spise og så ned og leg på gulvet ved siden af Jer.

Skammekrog er gammeldags og duer ikke i en moderne opdragelse.

Det er jo fint nok at være tørstig og få det, som man som lilledreng har behov for. Men man kan jo også få dårlige vaner, som det kan være svært at vende sig af med igen.

Jeg kan godt godt se, at det kan være svært for Jer to at blive enige om, hvad der gælder, når I har et så forskelligt udgangspunkt og menneskesyn pga den opdragelse, som I selv har fået. Jeg vil give din mand ret i det meste her, tror jeg. Jeg tror, at din mand er en sød og betænksom mand, der har masser af omsorg og kærlighed til sin søn. Men I har da noget I skal have talt igennem sammen, for det virker også som om, at I supplerer hinanden rigtig fint på den måde, at der hvor du synes, at din mand er for slap, der kan du stramme op og omvendt. Det er faktisk slet ikke så tosset som makkerpar.

God fornøjelse og skriv gerne herind igen.
De bedste hilsner
Pelle Larsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *