Jeg har så meget så meget i hovedet at jeg er ved at eksplodere.

Spørgsmål.

Hej
Jeg føler virkelig jeg er kommet helt derud hvor jeg ikke kan bunde, og der er så mange ting der tynger mig ned – Jeg håber jeg vil kunne forklare det så det er til at forstå nogenlunde. Men lad mig starte med at forklare at jeg er en pige på 22 år, jeg har netop fået elevplads som advokatskekretær, bor stadig hjemme – men er boligsøgende, jeg har få venner (1 for at være korrekt) osv. Jeg har en mor som jeg føler, forsøger ”at leve gennem mig” – hun fortæller konstant folk om hvad jeg laver og lign. Og omtaler mig i 3. person selvom jeg sidder lige ved siden af. Min far har jeg et underligt forhold til? Vi har det godt sammen, har samme interesse for cykling og sådan noget, men det føles lidt stramt når vi er sammen alene, for tror ikke rigtig nogen af os ved hvad vi skal snakke om sammen – andet end cykling. Som person er jeg meget stille, ikke særlig klog – siger tit nogen dumme ting, som munder ud i dårlige blondinejokes. Jeg har aldrig kunnet finde ud af at sige fra, jeg følger bare strømmen, for at undgå konflikter.
Når men altså, mit problem er så at jeg synes jeg har så meget i hovedet at det er ved eksploderer nogen gange! Jeg får lyst til at skrige og slå på nogen/noget. Jeg bliver konstant irriteret over smaskelyde, lyden af skeen mod en kop el. tallerken. Jeg har tit lyst til at bryde ud i gråd, men kan bare ikke! Jeg føler tit jeg har en knude i maven – ja, enda nogen gange som om jeg har sommerfugle i maven. Mit selvværd er helt i bund, – jeg kan ikke finde ud af at tage imod komplimenter – tror ikke på det når folk siger det. Og når en fyr giver mig lidt opmærksomhed, tænker jeg straks: han kan finde noget der er meget bedre. Mine tanker er også konstant negative! Det kan dog ske at jeg er helt nede i kuldkælderen, men så 10 min. efter er jeg positiv og glad igen, for igen nogen timer efter at ryge ned igen – altså mange humørsvingninger.
Jeg har desværre ikke råd til en psykolog på nuværende tidspunkt, men har bare brug for nogen gode råd. Er der noget jeg kan gøre? Noget jeg kan gøre for at vende de negative tanker til positive?
Personligt har jeg overvejet, at begynde og skrive dagbog, få massage, meditation, tvinge mig selv noget mere ud og møde nye mennesker… Jeg dyrker i forvejen motion iform af cykling.
Håber desperat, at i kan hjælpe mig, please…!
Mvh. Anne-Mette

Svar.

Kære Anne-Mette
Tak for din mail hvor du beskriver dine kvaler med humørsvingninger, at være den pæne og stille pige på advokatkontoret, have en mor, der lever gennem dig og snakker om dig i 3 person mens du er tilstede etc. Nogle gange kan du føle det, som om du har så meget opdæmmet krudt, at du er ved at eksplodere eller har lyst til at slå på noget.

Det sidste, altså det med at slå på noget, det kan du da nemt gøre! Du kan slå meget hårdt i din hovedpine. Men husk det skal være meget hårdt og sæt gerne lyd på. Nogle skrig vil hjælpe.

Jeg synes, at det lyder fint med al den cykelsport, og der har du jo noget fint samvær med din far. Det er sådan lidt “nørdet” og maskulint tænker jeg, men det danner en fed kontrast til det “blondine” portræt, du ellers giver af  dig selv. Men hvis nu du cykler en tur med din far, kan du så ikke snakke med ham om andre ting undervejs. Der er da sikkert mange temaer, du kan snakke med ham om, og som han ved noget om, eller som I kan undersøge i fællesskab på Jeres ture på cyklerne.

Hvorfor ikke lufte nogle af de tanker, som du gør dig her i mailen til psykologpostkassen med din far? Du kan jo omformulere det lidt, så det passer til situationen, og din far ikke skal blive bekymret.

God fornøjelse og held og lykke med det.
Venlig hilsen
Pelle Larsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *