Mor bestemmer!

Spørgsmål:

Min mor blev som 58 årig fyret bag om ryggen fra sit arbejde og efterfølgende førtidspensioneret. Hun følte menneskeheden havde svigtet hende og hun er siden da aldrig kommet ud blandt andre end familien. Hun fik nogle år efter sin pensionering en depression og blev efterfølgende diagnosen maniodepressiv. Jeg selv er idag 30 år, men har siden dengang kæmpet for at kunne gøre som jeg vil og gør det stadig. Alt hvad min mor oplever, forventer hun sker sammen med familien. Jeg står nu og ved ikke hvad jeg skal gøre jeg er løbet tør før ideer. Håber I kan hjælpe.

Svar:

Hej Niels,

Tak for din henvendelse – bestemt en udfordrende situation! Det lyder på mig som om, at det er på tide at du i dit liv begynder at gøre op med forholdet til din mor – gør dig klart hvad der er vigtigt for dig i dit liv – og måske gør noget aktivt for at få hende mere på afstand.  Det er i hvert fald enormt vigtigt, at du ikke ser det som værende ene og alene dit ansvar at din mor klarer sig. Din mor skal også forstå, at du ikke kan være der for hende hele tiden – og det er måske det du aldrig rigtig har fået sagt til hende – men alligevel det hun altid har forventet. Du skal tage hensyn til dig selv i denne situation Niels, du skal leve dit liv som du vil – og ikke som din mor vil at du skal.

Mvh

Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *