Jeg vil gerne slippe af med min frygt for spøgelser.

Hej.
Jeg er en pige på 20 år, jeg bor alene i en 2v. lejlighed, og studere til daglig.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16 år. Sagen er den at jeg stadig er bange for at være alene hjemme, hvilket er tosset, eftersom jeg jo bor alene og altid er alene hjemme!
Jeg begyndte at være bange for at være alene hjemme da jeg var 12 år ca, efter jeg stoppede med at se min far, jeg var altid bange for at min mor ikke kom hjem igen. Ud over det, var jeg bange for spøgelser.
Jeg ved ikke om jeg tror på spøgelser, det gør jeg vel lidt. Jeg har det på samme måde i dag, jeg er bange for at være alene, jeg føler ikke jeg er alene. Jeg er bange for mørke, og nogen gange er jeg bange for at sove fordi jeg ikke har kontrol og ingen passer på mig. Jeg vil gerne slippe af med min frygt for spøgelser og for at være alene. hvad kan jeg gøre?
Svar:
Du må i kontakt med en eller anden der har forstand på spøgelser. Jeg vil i første omgang råde dig til at kontakte en præst og drøfte sagen med ham eller hende. De fleste præster ved noget om spøgelser og har en holdning til deres eksistens,
Du kan også tale med din studievejleder om en henvisning til studenterrådgivningen, hvor der er gratis hjælp at hente at psykologer, der kan hjælpe dig med den angst for mørke og ensomhed og sikkert også lære dig lidt om hvordan du kan omgås spøgelser.
En tredje mulighed er at du på nettet prøver at finde en psykolog og forelægger ham problemet og beder ham om hjælp. Men her må du være forberedt på at du skal betale for hjælpen. Prøv dig frem og mislykkes det hele så skriv igen.
Vh. Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *