En kolossal læsetrang-er det misbrug?

Spørgsmål:

Hej Hans.
Jeg er en pige på 28, som altid har læst meget. Det begyndte allerede som 4 årig, hvor jeg lærte at læse. Jeg har altid troet at jeg ville kunne få et rigtig lykkeligt liv, hvis jeg kunne få lov til at passe mig selv og mine bøger. Jeg har haft mange perioder i mit liv, hvor jeg har lukket mig selv inde. Jeg har gået den daglige tur til biblioteket for at låne mine 5 bøger, købt toastbrød og ost og levet af det i flere måneder i streg. Jeg bliver bogstavlig talt, som besat i disse perioder. Jeg kan ikke sove, hvis jeg ikke har afsluttet bogen/bøgerne selvom jeg har læst den 10 gange før og ved hvad den ender med.
Og jeg har været fuldt ud tilfreds i de perioder og det er det jeg ikke kan forstå, da jeg ser mig selv som meget intelligent og ambitiøs. Det er altid endt med at en eller anden har fået mig trukket frem i virkeligheden igen. Som regel ved at påpege, at jeg f.eks. nu skulle op i fuld pensum og stod til at blive smidt ud af min HF. Når jeg endelig har brækket den onde cirkel og kommer ud i den alm. verden igen, har jeg stor glæde af job, skole, venner ect.
Jeg er ikke den person som har mange venner, for jeg har altid følt at det har jeg ikke tid til. Selvfølgelig på grund af, at bøgerne har taget så meget af min tid. De har altid været mit første valg. Det har jo selvsagt ført til brud med venner og forskellige kærester gennem tiden.
Når jeg har mødt en ny kæreste har de som regel været ekstatiske af glæde ved tanken om, at jeg kunne passe mig selv uforstyrret mens de var sammen med gutterne. Når realiteterne så har ramt dem, har de ikke fundet det så sjovt, som de oprindelig troede. Ikke at jeg ikke forstår dem, for det gør jeg. Hvem vil have en kæreste, som i månedesvis bare sidder med en bog i sofaen, ikke vil med ud at spise, besøge venner, se film sammen eller bare hygge og værne om hinanden?
Som sagt har jeg altid ment, at jeg kunne leve lykkeligt på denne måde og at jeg ikke behøvede andre eller andet end mine bøgers selskab.
Problemet er så at jeg og min kæreste, som jeg har været sammen med i 6 år, fik en krise og gik fra hinanden for halvandet år siden, men fandt dog sammen igen efter 5 måneder. Det var mig der tog den svære beslutning at sige stop. Efter et år med hans raseriudbrud, brok og pessimisme kunne jeg bare ikke leve med det længere. I de fem måneder lovede han bod og bedring, hvis jeg bare ville tage ham tilbage og til sidst brød jeg sammen og sagde ja. Jeg mente, at det var ham der var skyld i vores problemer, men at han nu havde indset sine fejl. Vi startede vores nye forhold med en lang og ærlig snak og der fik jeg en øjenåbner. For til min skræk indså jeg at, at han ikke var ene om at skabe problemerne i vores forhold, at jeg rent faktisk havde en ligeså stor andel i fejlene som han. Hvis mine fejl da ikke var mere graverende.
Hans store fejl lå i, at han ikke fortalte om de frustrationer som han havde med mine bøger, at han ikke prøvede at sætte mig ned for at få en åben snak om vores forhold. I stedet valgte han at lade frustrationerne gå ud over alt og alle i hans nærhed, hvilket for største delen var mig. Jeg har altid troet, at han havde det fint med vores livsstil, idet han brugte lige så meget tid på computeren, som jeg gjorde på bøgerne. Men han ønskede rent faktisk, at vi skulle have et normalt og voksent forhold og hvem kan bebrejde ham for det. Mit problem er så, at selvom jeg er i gang med mit drømme job/uddannelse, jeg begyndte at arbejde som revisor for 6 mdr. siden, og har fundet tilbage med manden jeg elsker, så kredser mine tanker meget om bøger, hvilke nye er der kommet, at det er lang tid siden jeg har læst ynglingsbogen, hvilket rent faktisk er alle mine bøger. Jeg holder mig dog meget i skindet og læser kun når han er optaget til anden side. Jeg har dog desværre en gang valgt at melde mig syg i 4 dage, for at kunne læse og ikke nok med det, så har jeg ladet som om jeg har været på arbejde overfor kæresten.
Så mine spørgsmål lyder: Kan min hang til at læse, sidestilles med et stofmisbrug og hvordan bryder jeg ud af det misbrug? Og er min læsning egentlig en virkeligheds flugt? Hvilket jeg ikke ville kunne forstå, da jeg elsker mit arbejde, mit bijob som leder, udfordringer og at lære noget nyt hele tiden. Jeg er aldrig bange for at blive kastet ud i noget nyt og jeg elsker at have ansvar. Hvorfor skulle jeg så prøve at flygte fra virkeligheden, da det er her jeg oplever størst succes. Og hvorfor skulle jeg flygte ind i fantasierne, når jeg har den mand jeg elsker og som elsker mig?
Jeg skal måske nævne, at jeg var ude for nogle store svigt som barn. Jeg skulle dog ikke mene, at det har den store betydning da jeg jo, som sagt også er lykkelig ude i den virkelige verden.
Jeg håber virkelig ikke, at du siger at jeg skal holde helt op med at læse, men jeg ønsker heller ikke at jeg igen skal ødelægge et forhold pga. bøger eller ødelægge min drøm om at få en karrier inden for revision.
Hilsen den forvirrede Læsehest


Svar:

Kære Læsehest.
Jeg ville ønske at jeg kendte dit fornavn, for jeg mener at du selv ikke er en læsehest, men har en læsehest, som du først nu er ved at få styr på, for i lange perioder har den jo styret dig på en så dominerende måde at der næsten ikke har været plads til de andre heste du også har i den stald og som nu er begyndt at vrinske og også vil have pleje og opmærksomhed. Du nævner selv er par stykker: Der er arbejdshesten, der er kærestehesten, der er ambitionshesten, og der er sikkert også mange andre heste i din stald, der gerne vil rides lidt på, hvis de ellers kan få plads for læsehesten. Du har ansvaret for alle dine heste og de trænger alle til en voksen staldmester for at kunne trives og være stærke og sunde og stå til din rådighed nu og i fremtiden. Der er helt sikkert nok at holde styr på, og det bør du gøre for din egen og dine hestes sundhed og udvikling.
Du har en yndlingshest, læsehesten, og den er dejlig, men den er også i høj grad krævende og den frister dig til ride af sted ud til fjerne spændende egne, til steder du ikke kan komme på dine andre heste, ud over stepperne, op i himlen, ind til andre menneskers mest private steder, til glæde og rædsel, ja jeg kunne blive ved (ja, jeg kunne blive ved for jeg har nemlig også en læsehest i min stald) men det er dig der skal styre den og ikke omvendt, for det er dig der skal være herskerinde i stalden og hverken læsehesten eller nogen af de andre heste.
Sådan en hest der en´ gang har været den absolut foretrukne ved alt om hvordan den kan få sin vilje med dig, og det er her du skal vise din styrke og klogskab. Og det gør du ikke ved at lukke den inde eller benævne den `misbrug´ men ved at styre den og glæde dig over den og sørge for at den kan trives sammen med de andre heste du har.
Vh
Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *