Rodløshed og rastløshed

Spørgsmål.
Hej.
Jeg er en kvinde på snart 38 år. Har fast job, som jeg virkelig er glad for. Jeg føler mig fyldt op inden i, og har en rodløshed og rastløshed i mig som er svært at forklare! Jeg har haft et blandet liv med skidt og godt.!

Jeg har den skønneste datter på 4 år, som jeg altid har været alene med….Jeg elsker hende utrolig meget…Men vi er meget alene. Det er en lang historie og ved næsten ikke hvor jeg skal begynde og slet ikke hvor det skal ende!

Mine forældre blev skilt da jeg var ca 6 år( jeg har en søster og bror der er 10 og 11 år ældre end jeg. Jeg husker ikke meget fra tiden før skilsmissen, kun små billeder , min Far havde et alkohol problem, og jeg tro det fyldte meget i vores liv., men pludselig en dag tog min mor mig i bilen og jeg kommer aldrig tilbage. Vi flyttede med det samme ind til en mand der så blev min stedfar, han havde 2 børn fra før. Jeg husker min mor strålede og de fik skabt et godt liv. MED DET HELE. Da jeg var 15 år dør min mor, og alt er kaos. Min far gør intet, jeg er i statsamtet for at blive hørt. jeg vælger at blive ved min stedfar, som jo er ulykkelig og vi forsøger at skabe et liv igen. Med at holde hus skole og kammerater. Han ser hurtigt nye kvinder, og jeg husker det som en rodet tid, jeg kommer på efterskole da jeg har svært ved at passe skolen. Det er rigtig godt for mig, jeg begynder at se min far, men altid på et værshus!Da jeg er 17 år finder jeg en kæreste som min stedfar ikke bryder sig om og der er mange konflikter, og jeg bliver rykket fra begge sider, med husholdningen og at være kæreste. Jeg flytter sammen med kæresten min stedfar bliver gift. Min kæreste og jeg køber hus sammen, og tingene begynder at fungere for mig jeg finder noget tryghed. og hund og hest og det hele. Min kontakt til min far er fin han er noget ældre da han får mig 46 år. Han begynder at være svækket og efte syg. I 5 år må jeg ikke komme i hans hjem, og endelig lykkes det 1 dag, et chok er det at se hans hjem som er en svinesti.

Efter 8 år går er min kæreste mig utro og vi går fra hinanden. Det var meget smertefuldt og jeg andende ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg er påbegyndt en uddannelse og har det at gå op i. Jeg flytter for mig selv og begynder et “frit liv”. Sådan går det i 5 år jeg nyder mine interesser/venner oplevelser og rejser. Jeg har forsat kontakt til min stedfar, og prøver at indordne mig ved ham, jeg skal lige nævne at han hader min far som pest(til trods for ataldrig har set ham min far er kun glad for at min mor er lykkelig og at han tager sig af mig. Min stedafrs nye koner er venlig overfor mig, men jeg kan mærke at hun ikke er helt begrejstet for mig altid. Jeg har følelsens af at være ivejen. Vil nævne at jeg i hele forløbet har god kontakt til min eks kæreste. Som venner….min stedfar kan ikke accepteret det da han mener at når noget er slut så det slut, så en maase løgne fra min side om kontakt til far og eks kæreste.Min far dør, og igen kaos. Jeg har en små kærester men aldrig noget seriøst. Jeg møder på et tidspunkt en mand jeg bliver dybt forelsket i. Ha er desværre gift, jeg forsøger at komme ud af det, men falder i hver gang han henvender sig. jeg har aldrig før eller siden haft denne følelse. Det står på rigtig længe. Jeg sætter aldrig et ultimatum eller andet. Jeg bliver gravid, fortæller ham det og det er igen kaos. Jeg forsøger at tænke rationel og logisk. Bilder ham ind at jeg vil få fjernet barnet, og at vi skal have en pause. Jeg kan ikke få en abort og vælger at beholde barnet. 2 mdr efter kontakter han mig igen og han opsøger mig og kan jo hurtig se hvad jeg har valgt. Alt er tåget i den tid jeg husker næsten ikke hvad jeg siger eller hvad han siger! Enden bliver at jeg føder min datter alene og uden ham, han bliver i ægteskabet. En dejlig og skøn , samt hård tid går jeg i møde(hans kone ved stadig intet!!!!)Han kommer forbi engang imellem og ser hende. han vil også mig og tiden går. Jeg må sige mit job op pågrund af arbejdtiderne. En hård økonomisk tid kommer, men jeg er god til at sige til omverden at jeg nok skal klare det…..jeg har holdt det hemmeligt omkring min datters far til alle…..hvorfor ved jeg ikke helt??
Jeg vil ikke skrive så meget mere andet at jeg føler udmattet i mit liv……..Jeg føler konstant mistroisk…….vedd ikke hvad jeg skal gøre hvor jeg skal hente hjælp.min økonomi er bestemt ikke til at betale til en psykolog……jeg har bare sådan en føles af at bægeret pludselig flyder over……….jeg er dybt forvirret….Jeg kunne blive ved at skrive om ting i mit liv der er svært…..også omkring det at jeg ingen familie har….Håber på lidt klarhed her.

Mange hilsner


Svar.

Kære Eline

Du håber på lidt klarhed.

Begynd med din datter. Henvend dig til den pædagogisk-psykologiske rådgivning i din kommune og bed om hjælp til at få afklaret hendes og dit forhold til hendes far. Vis dem dette brev.

Gå så til dig selv. Inviter din stedfar og hans kone hjem til et eller andet og fortæl dem at du føler dig i vejen i deres hjem og at du har brug for at tale med dem om det. Hvis der kommer noget positivt ud af det, er det jo ok. hvis ikke må du selv tage en beslutning om hvordan du i fremtiden ønsker at holde kontakt med dem.

Du vil have gavn af en psykolog til at støtte dig i at få klarhed over dit hidtidige liv. Spørg den pædagogisk-psykologiske rådgivning om hjælp hertil. Du kunne også spørge din datters far om økonomisk hjælp til en psykolog eller din stedfar. Deres reaktioner vil måske være en hjælp til att klare dit fremtidige forhold til dem.

Hvis du har en god veninde eller to så snak med dem om nogle af de problemer du har skrevet om her og bed om deres hjælp.

Hvis du ikke orker at følge disse råd, men stadig er udmattet og det kører rundt i dit hoved, så gå op til din læge, vis ham dette brev og bed ham hjælpe dig.

Vh.
Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *