Skal jeg fortælle min veninde, at jeg ved hun lyver.

Spørgsmål:

Jeg står i det problem at en veninde, som er meget tæt på mig, konstant fortæller historier der enten er direkte eller delvis løgn. hun har altid været ude for de mest utrolige ting, hvor hun altid er centrum i historien. mange af historierne handler om mænd der bare ikke kan stå for hende og mange handler om nære venner og familie som hun har mistet på de mest tragiske måder. vi har i vennekredsen taget hende i at fortælle historier som ikke var hendes egne, men hvor hun havde sat sig selv ind som hovedperson og jeg har op til flere gange, hvor hun ikke ved jeg er i rummet, overhørt telefonsamtaler mellem hende og en anden veninde, som jeg ikke kender, hvor hun fortæller den ene løgn på den anden. det er blevet så voldsomt med hendes løgne at jeg ikke længere ved hvornår hun fortæller sandheden.
det der undrer mig meget er at hun for det første er utrolig god til at holde styr på hendes historier, og for det andet at hun er meget hurtig til at opdigte historier når de passer ind til emnet vi snakker om. hun sidder altid og venter lidt mens vi andre snakker, og så kommer hun med hendes historie. jeg ved ikke om hendes løgne er for at være interessant, hvis hun ikke føler sig tilstrækkelig som hun er.
hun ved, så vidt jeg ved, ikke at vi andre er klar over at hun lyver, og jeg ved ikke om jeg skal konfrontere hende med det. det er svært, for jeg holder meget af hende, men jeg har måtte erkende at jeg egentlig ikke ved hvem hun er når det kommer til stykket, for hvad er løgn og hvad er sandhed?
det jeg gerne vil spørge om er: er der noget jeg eller vennekredsen kan gøre? bør jeg/vi konfrontere hende med det? og hvad kan grunden være til de mange løgne?
Med venlig hilsen Sarah


Svar:

Kære Sarah.
Det kunne være dårlig ånde. Skal jeg fortælle min veninde om det eller ej – det er ikke til at sige hvordan hun vil tage det, Det vil under alle omstændigheder være svært for hende at høre om det og hvordan resultatet bliver afhænger i nogen grad af om dit talent for at tage spørgsmålet op på det rette tidspunkt og i den rette stemning.
Du kunne f.eks næste gang du griber din veninde i at lyve, prøve at sige til hende, at du føler dig forvirret fordi du får en følelse af, at det hun fortæller ikke helt passer med din opfattelse af sagen. Sig så til hende, at du føler at hun måske har fortalt historien for hurtigt eller måske har sprunget noget over eller har føjet noget til eller whatever. Sig til hende, at du tager det op fordi du holder meget af hende, og at det er vigtigt for dig, at du føler dig usikker på, at det hun fortæller dig er rigtigt.
Hvis du kan mærke, at du kan tale med hende om det, kan du jo også komme ind på, at du har en følelse af at nogle i vennekredsen også af og til føler sig usikre på om nogle af de ting hun fortæller er sande. Og sig at det vil du også gerne snakke med hende, og høre hvad hun har at sige til det.
Hvis du kan nå frem til en aftale med hende om, at du giver hende et tegn næste gang du føler at hun fortæller en historie, der ikke er helt sand og at der i dette tegn ligger, at du er parat til at tale med hende om begivenheden så snart der er lejlighed til det, er du nået langt. Så kan du fortsætte dialogen med hende efter de angivne retningslinjer eller efter andre måder i måtte finde på at diskutere sagen på. Det er vigtigt, at du opnår en kontakt med hende omkring forholdet, der gør at I kan tale om det.
Hvis du mener du kan bruge ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte mig igen, når du har forsøgt.
Om grundene til at et menneske fortæller usande historier er det meget svært at udtale sig. Det kræver efter min opfattelse et meget nøje og nuanceret kendskab til personen.
Hvis du virkelig kommer til at tale fortroligt over længere tid om sagen, vil du sikkert få et kendskab til nogle af de grunde til du usandfærdige historier og så også kunne tale med hende om dem.
Vh. OLE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *